Det kunne der står uden for cirkusteltet, når akrobater optræder med spektakulære numre.
Arbejdstilsynet siger, at loven om arbejdsmiljø både gælder på kontorer, byggepladser og i cirkustelte. Men tilsynet erkender, at den ikke bliver håndhævet i cirkus.
I april måned styrtede den 26-årige artist Ray Navas fra Ecuador ned fra et roterende dobbelthjul i Cirkus Arena. Men trods den alvorlige arbejdsulykke gjorde Arbejdstilsynet ikke noget.
I et svar til Folketinget forklarer Arbejdstilsynet, at det hænger sammen med traditioner.
“Når Arbejdstilsynet er tilbageholdende med at håndhæve arbejdsmiljøloven i forhold til cirkusakrobatik, beror det dog primært på, at cirkus har en lang tradition i Danmark og er en del af vores kulturarv.”, står der.
Tagrender er noget andet
Det er Ole Birk Olsen fra Liberal Alliance, der har stillet spørgsmålet. Han undrer sig over, at tilsynet på den ene side lader akrobaterne bryde loven, mens der på den anden side blev slået hårdt ned på en 89-årig gårdejer fra Tvindelstrup syd for Ringsted.Niels Kristensen, som den 89-årige gårdejer hedder, endte med en bøde på 10.000 kroner, fordi han stod i en frontlæsser og rensede sine tagrender.
Men det er to forskellige sager, lyder det fra Arbejdstilsynet. Akrobaterne kan ikke lave deres numre på en anden måde. Niels Kristensen har til gengæld andre muligheder for at rense sine tagrender.
“Rensning af tagrender kan udføres på flere forskellige fuldt forsvarlige måder”, er meldingen fra Arbejdstilsynet.
Minister kræver forklaring
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker dog en nærmere forklaring på bøden til den 89-årige gårdejer.“Med hensyn til sagen om landmanden har jeg bedt Arbejdstilsynet se på, hvornår og i hvilke situationer Arbejdstilsynets sanktionsmuligheder fremover skal anvendes.”, skriver hun til Folketinget.
