Onsdag blev regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance enige om at lægge et nyt loft over kontanthjælpen. Det betyder, at der kommer et loft over, hvor meget man i alt kan modtage i for eksempel kontanthjælp plus boligstøtte, mens der ikke skæres i selve kontanthjælpssatsen.
Desuden indføres en regel om, at man skal arbejde mindst 225 timer om året for at beholde retten til den fulde kontanthjælp. Det gælder både ægtepar og ugifte.
Kan føre til løntryk
Ellen K. Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, frygter, at det kan få konsekvenser for arbejdsmarkedet.– Folk vil jo af armod blive tvunget til at tage hvilke som helst småjob og se stort på løn- og arbejdsforhold i jagten på de 225 timer, især inden for de ufaglærte arbejdsområder. Det vil kunne presse eksempelvis hotel- og restaurationsbranchen og servicefagene. I sidste ende kan det føre til løntryk og social dumping, siger Ellen K. Lykkegård.
Hun er desuden harm over, at et ægtepar, som begge får kontanthjælp, kan få frataget den enes kontanthjælp, hvis vedkommende ikke kan finde de 225 timers arbejde.
– Så skal parret leve for én kontanthjælp. Det er helt horribelt. Vi er åbenbart ikke selvstændige mennesker, når vores økonomi skal slås sammen med den, vi bor sammen med. Det er helt oldnordisk, at den ene ægtefælle skal straffes, hvis den anden ikke kan finde sine arbejdstimer, mener Ellen K. Lykkegård.
Nedadgående spiral
Hun er desuden bekymret for, at kontanthjælpsloftet vil smitte af på andre ydelser.– Vi ved, at der normalt er afledte effekter på andre områder. Det kan blive en snebold, der ruller, så flere og flere skal klare sig for mindre, pointerer hun.
Stramningerne er ikke nye som sådan, idet lignende regler blev indført under den tidligere VK-regering. Reglerne blev afskaffet af den socialdemokratiske regering i 2012 – men vender nu tilbage.