Også i udlandet. Ikke mindst i U-lande. For eksempel anslås det, at 400.000 kvinder i Congo har været udsat for voldtægt.
I dag, 25. november, er det FN’s mærkedag til bekæmpelse af vold mod kvinder. Det markeres flere steder i landet. I 3F’s forbundshus sker det med en konference, som FIU – Ligestilling står bag. Den sætter særskilt fokus på, hvad arbejdspladsen kan gøre for at forebygge vold i hjemmet. Blandt andre kommer ligestillingsminister Manu Sareen (R) og fortæller om hans visioner på området.
En af vor tids vigtigste kampagner
I Aarhus og Odense sætter Kvinderådet og Nordisk Forum fokus på seksuel vold mod især yngre kvinder. Og hvordan det kan stoppes. Blandt andre repræsentanter fra Amnesty International og Joansøstrene – en kvindepolitisk forening – går på talerstolen til de to arrangementer, som foregår mandag aften.Dagen i dag er også startskuddet på en 16 dage lang international kampagne mod kvindevold, som Kvindernes U-landsudvalg (KULU) bakker op om. Her er 3F’s næstformand Jane Korczak ambassadør.
– Piger forsvinder, piger forulempes, piger umyndiggøres. Fordi de er piger. Den største uret, man kan gøre et menneske, er, når der ikke er nogen, der siger fra over for den vold, det menneske udsættes for. Stop vold mod kvinder er derfor en af vor tids vigtigste kampagner, siger Jane Korczak.
Tjek arrangementer ud
26. november holder KULU offentligt møde under temaet ‘Afrikanske kvinders kamp – Skal vi blande os udenom?’ Det sker på Roskilde Bibliotek. Samme sted kan man fra i dag og frem til 10. december se udstillingen ”Stop vold mod kvinder”.Læs mere om arrangementerne her

