3F yder ikke central partistøtte, men kan vælge at støtte faglige og politiske initiativer, som vedrører 3F’ernes hver dag. Lokale 3F-afdelinger kan selv vælge at yde støtte til partiers lokale kandidater.
Et hvert medlem af 3F kan blive fritaget for at betale til politiske formål over medlemskontingentet. Fagbladet bringer hvert år en kupon, som medlemmer kan indsende til Revisionsinstituttet og bede sig fritaget. Det er også muligt at framelde partistøtte på nettet www.3f.dk/partistøtte.
Beløbet går i stedet til 3F’s sociale fond, der hjælper medlemmer i nød.
5 millioner til en ny regering
På 3F’s kongres i Aalborg i september 2010 blev det besluttet at afsætte fem millioner kroner til at støtte den røde blok ved næste valg. Pengene tages fra forbundets kampagnemidler. Pengene bliver ikke givet som partistøtte, men brugt til aktiviteter, som skal sikre en ny regering blandt andet SKÆVT.
www.skævt.dk
– Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være at støtte politiske projekter, der er i tråd med vores medlemmers interesser. Spørgsmålet er, om ikke det vil koste vores medlemmer endnu mere at lade være, sagde 3F’s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på kongressen.