Men i februar modtog hun den nedslående besked fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold: Desværre, du har haft for få timer.
– Det er da ærgerligt. 40 år er trods alt mange år, hvor man har knoklet. I forvejen er rengøringsassistenter nogen, der bliver set lidt ned på – selvom ingen kan leve, uden at der bliver gjort rent, siger Bente Johansen.
Ingen skulle falde mellem to stole
For at få medaljen skal man ifølge Kongehusets regler have minimum halv tid hele perioden. Og 64-årige Bente Johansen har haft nogle år, hvor hun kun har arbejdet for eksempel ti timer.Tidligere var normen, at man altovervejende skulle have haft fuld tid for at gøre sig fortjent til medaljen. Men da to rengøringsassistenter fra Region Sjælland i 2011 blev snydt for en medalje, gik Kongehuset ind og kiggede reglerne efter. Og lavede en ændring, fordi ingen skulle falde mellem to stole. Men det gør sådan en som Bente Johansen altså alligevel.
Høster ikke stor anerkendelse
I 3F’s Offentlige Gruppe forklarer forhandlingssekretær Lone Hoffmann, at det er meget normalt for rengøringsassistenter at have få timer i nogle perioder.– Reglen vil ramme mange i den faggruppe. Det er lidt synd, for disse hårdtarbejdende medarbejdere – ofte kvinder – høster i forvejen ikke den store anerkendelse, siger Lone Hoffmann.
Kongehuset har ikke reageret på Fagbladet 3F’s henvendelser om sagen.

