Men ikke desto mindre trækker mange af os vejret forkert, og det kan faktisk fremme stress og risikoen for en række sygdomme, forklarer den firdobbelte verdensmester i fridykning Stig Åvall Severinsen.
Han er forfatter til bogen “Træk vejret”, hvor han beskriver betydningen af, at åndedrættet er korrekt.
– I den moderne verden ser vi mange unge, som viser ubalance i nervesystemet. Det kan vise sig ved ADHD, stress og koncentrationsbesvær, forklarer Stig Åvall Severinsen.
– Alle de symptomer afspejles i åndedrættet, fordi man glemmer at bruge mellemgulvet til at trække vejret med, så åndedrættet sidder højt oppe i brystet.
Børn og dyr har gode åndedræt
Faktisk så trækker børn og dyr vejret bedst, forklarer Stig Åvall Severinsen. Forklaringen ligger i, at de kører meget på reflekser og ikke har den selvbevidsthed til at styre vejrtrækningen, som voksne har.– Hvis man lytter til for eksempel børns åndedræt, så har de en ren og dyb vejrtrækning, som er afstressende. Voksnes vejrtrækning er ofte meget kontrolleret. Den sidder højt oppe i brystet, og det er en uhensigtsmæssig vejrtrækning, som blandt andet skyldes stress, forklarer Stig Åvall Severinsen.
Dårlig spiral
Når man ikke trækker vejret ordentligt ned i mellemgulvet, så sover man dårligere og får mindre overskud og større risiko for stress.– En overfladisk vejrtrækning resulterer i, at man trækker for lidt ilt ind. Det CO2, som er et restprodukt, som man skal udånde, ophobes i kroppen og ændrer vores surhedsgrad, forklarer Stig Åvall Severinsen og fortsætter:
– Og når man ikke får nok ilt til kroppen, så påvirker det vores nervesystem. Vores puls stiger, og hjertet skal arbejde mere. Et ordentligt åndedræt er smidigt, dybt og kræver en indånding 8-12 gange i minuttet. Et dårligere åndedræt er overfladisk og hurtigt og kræver indånding 16-20 gange i minuttet.
