For ikke særlig mange år siden kostede et dvd-baseret videosystem til bagsædet 14.000 kroner.
I dag køber man et par 299 kroners 7″ tablet’er i Harald Nyborg og bruger dem til film, spil og lydbøger. Sandsynligvis med hovedtelefoner.
Tablet’en kan monteres smagfuldt på forsædernes nakkestøtter med gaffa-tape for en 20’er. Eller også kan barnet bare sidde med den i hånden.
Udvidelsesmuligheder
Hvis 299 kroner er for lidt, kan man udvide lidt.Med et 32 Gb hukommelseskort til 108 kroner, bliver der pludselig plads til
- 10-20 yndlingsfilm
- 300 yndlingssange
- 10-20 yndlingslydbøger og
- 10-20 yndlingsspil
En tablet til 299 kan snildt vise film, spille musik og lydbøger. For to år siden, da de kostede 1.000 kroner, roste jeg en 99% identisk tablet til skyerne. Til 299 kroner er den et virkelig godt køb.
Man har ikke brug for mere til bilen.
Men vil man gerne have den bedste tablet til børn, der også er værd at bruge uden for bilen, skal man nok kigge efter en quad-core tablet.
De har som regel bedre skærmopløsning og er hurtigere til alt.
Ifølge denne måneds hardware-hjælp kan quad-core tablet’er fås til 750 kroner for en 7″ og 1.000 for en 10″.
Bagsædeunderholdningen er kort sagt billig.
Det kan man desværre ikke sige om forsædeunderholdningen.
I en ny bil
Står man for at skulle købe en ny bil, skal man tjekke:- At man kan proppe en USB-nøgle (eller hukommelseskort) ind i autoradioen/bilen et sted og høre lyd fra den.
- At autoradioen kan forstå Bluetooth. Så kan man tale håndfrit og streame musik fra mobilen til bilens anlæg.
- At der er en aux-indgang. Så kan diverse dimser altid få lyd ind på anlægget.
- At der er DAB-mulighed. FM-båndet lukker angiveligt ned i 2019 (jeg er ikke overbevist), og så er det rart med DAB. Det er i det hele taget rart med DAB, for lydkvaliteten er en lille bid højere end FM, og kanaludvalget er bedre.
Se nu bare Toyota
De seneste års Toyota’er byder på gode eksempler på ret avancerede bilradioer.Toyota Touch 2 kan alt, hvad man kan ønske sig (inkl. DAB). Den kan endda gå på Internet og dele ud af det til bilens passagerer.
Dertil er lyden i de nye, velisolerede bilmodeller historisk god. Selv i de små Toyota’er er der 6 højttalere og subwoofer.
Desværre koster systemerne en bunke penge, og en ny bil er selvfølgelig tæt på ubetalelig (for vi køber naturligvis ikke biler på afbedrag).
Hvad kan man så gøre for at opgradere sin eksisterende bilradio?
I en gammel bil
Har man en gammel bil, men lyst til at få bedre lydkilder og håndfri tale, må man ud at finde en ny autoradio.Der er desværre ikke nogen superside med sammenligninger af autoradioer fra forskellige fabrikanter.
Man kan dog rode rundt på Carsound, Thansen, El-giganten, Biltema, Harald, Autobixen, Pioneer, JVC, Sony og en del andre steder.
Læren af sådan en tur er, at
- USB+Bluetooth (håndfri) koster mindst 650 kroner.
- USB+Bluetooth+DAB koster mindst 900 kroner (1.600 kroner for sandsynligvis bedre lyd).
- USB+Bluetooth+DAB+Navigation koster mindst 3.200 kroner.
Hvad gør du selv?
Sommeren 2012 kørte jeg på bilferie i den gamle bil. Uden cd’er. Kun med radio. I løbet af 10 timer fik jeg lyttet 15 gange til We Are Young og fik en bastant afsmag fra radiohittet, radiostationer, radioværter, popmusik og moderne kultur.Jeg svor, at jeg ville skifte autoradioen til noget mindre oldnordisk.
I virkeligheden købte vi dog lidt senere en ny bil.
Autoradioen her havde aux-indgang, og det var egentlig ok.
Så det er nu mobiler og mp3-afspillere, der fodrer musikanlægget med musik, der er væsentligt bedre at lytte til.
Aux-indgang er ikke så elegant som USB-indgang. Men jeg er for doven til at skifte.
Men skulle jeg skifte, ville der være dødt løb mellem
- En 299 kroners 7″ tablet, et 100 kroners 32 Gb hukommelseskort, gaffa-tape for en 20’er og
- En 650 kroners autoradio med Bluetooth/håndfri tale, USB og Aux. og en 250 kroners 64 Gb USB-nøgle (JVC’en lader til at kunne læse alle 64 Gb)
Min glæde ved gaffatape-løsninger er dog ikke delt af så mange.
Så realistisk set ville autoradioen til 650 kroner plus 250 kroners USB-nøglen nok være det, jeg opgraderede til.
DAB er fint, men jeg (og resten af familien) ville nok hellere bruge de 1.000 kroner på at forbedre lydkvaliteten i kabinen.
Bedre lyd?
Grunden til at lyden er så forbasket god i fx. de nye Toyota’er er at- Kabinerne er lyddæmpede, og de, der producerer anlæggene, ved lige præcis, hvor folk sidder. Højttalerne sidder ikke kun i sidedørene.
- Musikanlæggene leveres af velanskrevne producenter, der har ekstremt dygtige lydingeniører ansat. Lyden er i hele bilen, og der er bas nok.
- Kabinen er ikke særlig godt lyddæmpet
- Højttalerne sidder nederst i sidedørene og er ikke pakket særlig godt ind
- Forstærkeren i bilradioen er det billigste kineserbras bilproducenten kunne slippe afsted med at bruge.
Men i praksis ville jeg nok bare finde 3-5.000 kroner frem og finde en kompetent person, der kunne gøre arbejdet.
Kort sagt
Multimedie på bagsædet er let og billigt.Internet-forbindelse i bilen kan fås via en mobiltelefon.
USB+Bluetooth kan fås til 650 kroner.
DAB koster 3-900 kroner mere end FM. Men lyder bedre og bør klart være at finde i en ny bil.
Vi har ikke været inde på FM-sendere, der kan sende lyd fra fx. mobiler til gamle autoradioer. Men lad være med at købe en. De koster 300-500 kroner og virker meget dårligere end en moderne autoradio til 650 kroner.
Links
En 299 kroners 7″ tablet, et 100 kroners 32 Gb hukommelseskort, gaffa-tape for en 20’er. Se dét er en god løsning. I hvert fald til bagsædet. Den blev rost meget for et par år siden.USB-oplader til bilen (evt. m. forlænger). Nyttigt ekstraudstyr.
750 kroner for en 7″ og 1.000 for en 10″. Quad-core tablets er klart bedre end dual-core.
En 650 kroners autoradio med Bluetooth/håndfri tale, USB og Aux. og en 250 kroners 64 Gb USB-nøgle (JVC’en lader til at kunne læse alle 64 Gb). En helt fornuftig løsning til den gamle bil.
Det er ikke særlig svært at udskifte en autoradio og resultatet bliver for det meste pænt. Siger sagkundskaben.
Carsound, Thansen, El-giganten, Biltema, Harald, Autobixen, Pioneer, JVC, Sony. Ih, hvor de sælger.
Køb ikke for meget og slet ikke på afbetaling.
