Klaus Christensen sidder og smågriner lidt ironisk i klasselokalet. Det er han ikke alene om.
Der bliver vist billeder af, hvordan en korrekt afspærring skal se ud ved et vejarbejde. Flere spærrer øjnene op ved synet af det næste PowerPoint-slide.
Det er fyldt med lovtekst i et kringlet sprog og illustrationer, der viser, hvordan en sikkerhedsafspærring skal se ud, når der udføres vejarbejde.
– Vi sidder lidt og smiler en gang imellem, for sådan ser virkeligheden ikke ud, fortæller Klaus Christensen.
Fælles for kursisterne er, at de har to dage til at lære om sikkerhed ved vejene inden den endelige prøve på AMU-kurset “Vejen som arbejdsplads”. De arbejder blandt andet som asfaltarbejdere, anlægskonstruktører, brolæggere og elektrikere.
“Vejen som arbejdsplads” er et certifikatkursus, man skal tage minimum hvert femte år, for at kunne arbejde på de danske veje.
Men nu er kurset blevet sværere og langt flere dumper kurset end før. Det viser en rundringning, som Fagbladet 3F har lavet, samt dokumenter fra Byggeriets Uddannelser.
Nyt undervisningsmateriale skal højne sikkerheden
Klaus Christensen har mere end 15 års erfaring som asfaltarbejder og tromlefører. Så kurset har han været igennem mange gange før. Dog er der alligevel en væsentlig forskel denne gang.
Vejdirektoratet, der udbyder kurset, har hævet niveauet. Der skal bedre styr på sikkerheden for dem, der arbejder på vejene.
En ny udvidet håndbog på 200 sider og ca. 278 PowerPoint-slides danner nu grundlag for kurset.
I teorien lyder det også meget fornuftigt. Klaus Christensen ser dog et problem i, at sproget, der er i kurset, gør det svært for alle at forstå.
– Indholdet er blevet meget større og tager længere tid at gennemgå. Man kan godt mærke, at der ikke skal stilles så mange spørgsmål mellem hvert emne, vi skal igennem, siger han.
– Det er let nok for mig, fordi jeg kender til dagligdagen, men der er andre, som bliver overvældet af alt det juridiske sprog.
Sproget kan for nogle af Klaus Christensens medkursister volde problemer på trods af længere erfaring på vejene.
– Underviseren skal jo også tage højde for folk, at der er ordblinde, som kræver lidt mere hjælp end nogle af os andre, siger Klaus Christensen.
Hvordan lyder det i dine ører?
Lyder det lidt abstrakt? Så prøv at læs videre ned her og se, hvad du får ud af tre eksempler fra læringsmaterialet herunder:
Det du lige har læst er eksempler taget fra håndbogen, der bruges på kurset.
Sproget findes kun i bøgerne
Seniorforsker hos Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen har set på dele af det nye undervisningsmateriale til kurset. Hun vurderer, at sproget er højt i abstraktionsniveau, og kan godt forstå, at flere kursister har svært ved at omsætte teori til praksis ude i virkeligheden.
– Der er nogle ord, jeg finder svære, som nok ikke er det for en, der arbejder med de her ting ude i virkeligheden. For eksempel et ord som spærrebom. Men så er der andre steder, hvor sproget bliver unødvendigt svært.
Hun kan godt se, at sproget let kan gøre selv simple hverdagsopgaver uklare for vejarbejderne i klasselokalet.
– Helt grundlæggende er det jo lettere at skrive ”bil” fremfor ”køretøj”, som der nævnes flere gange i materialet, siger hun.
Også det grafiske i undervisningen kan, ifølge Eva Skafte Jensen, skabe forvirring hos kursisterne.
– Der er steder i PowerPoint-materialet, hvor nogle ord er markeret med fed skrift. Det er for eksempel ord som ”skal” og ”ikke krav”.
– De, der er vant til at læse, vil godt vide, at det betyder, der skal lægges ekstra tryk på de fremhævede ord. Men det kan måske gøre det mere forvirrende for dem, der ikke er vant til at læse så meget, vurderer Eva Skafte Jensen.
Flere bør undervises i sikkerhed på vejene
Sikkerhed fylder ikke kun noget på kurset – det fylder også meget for Klaus Christensen i hans arbejde ude på de danske veje.
Han er såkaldt tromlefører i dagligdagen, og kører både små og store tromler over nylagt asfalt. Ofte tæt på trafikanter og fodgængere.
– Jeg er meget ude omkring cyklister og fodgængere, og jeg kører store tromler, mellem tromler og små tromler.
– Jeg skal kun køre over en person én gang, så lever vedkommende ikke længere, siger Klaus Christensen.
Grundlæggende er Klaus Christensen glad for at blive undervist i sikkerhed ved vejarbejde. Men han har også en stor bøn:
– Trafikanterne burde også få noget undervisning. Vi oplever tit, at folk, der har haft kørekort i mange år, overhovedet ikke aner, hvad skiltene betyder, og hvordan de skal opføre sig i nærheden af vejarbejde.
I det første halvår af 2024 var der 5.953 vejarbejdere afsted på kurset ”Vejen som arbejdsplads”. Dette er de nyeste tal for kurset, siden man 1. oktober 2024 ændrede på undervisningsmaterialet. Der er endnu ikke oplyst tal for nyere deltagelse på kurset.