28-årige Thea Henningsen kan egentlig godt håndtere tilspidsede situationer: Hendes yngste kom til verden i nødsporet på E45, mens de to store sad på bagsædet, og med en lettere panikken mand på passagersædet med en jordemoder i telefonen. Selv var hun i gang med at køre bilen mod bedsteforældrene og hospitalet i Aalborg, da hendes krop besluttede sig for, at barnet skulle ud. Nu.
Alligevel er det hverdagen, der giver murerlærlingen sved på panden.
– Det er megasvært, når rammerne er, som de er, siger hun.
Hun er ikke alene. I en rundspørge, som Fagbladet 3F har lavet blandt 209 3F-familier, svarer 86 procent, at de savner politisk fokus på vilkårene som børnefamilie.
I Thea Henningsens liv starter en dag sådan her:
Klokken 5.15
Vækkeuret ringer, børnene – Lyng, Huxi og Thit på fire, fem og syv år – bliver vækket en efter en.
– Det er op og få tøj på og blive afleveret. Jeg synes, det er presset at vække dem så tidligt. De er trætte. Og trætte børn kan hurtigt blive trodsige børn, så det er altid lidt stressende. Alternativet ville være at vække dem tidligere, men det er heller ikke sjovt for nogen.
Klokken 6.00
Af sted mod børnehaven. Oftest er det Thea Henningsen, der afleverer, fordi hendes mand 32-årige Michael Schmidt, der er i lære som bygningsstruktør, møder endnu tidligere.
Klokken 6.10
Thea Henningsen afleverer alle tre i børnehaven, hvor børnene også får morgenmad. Den ældste bliver senere fulgt i skole af en pædagog.
– Der er som regel allerede et par andre børn. Det gode ved at aflevere tidligt er, at der er ro, så de lige kan få lidt morgenmad og lægge sig ned og slappe af, og det er lidt hyggeligt.
– Vi er heldigvis rigtig glade for vores børnehave. De tager i svømmehallen og alt muligt med børnene, så jeg ved, at de har godt. Jeg har prøvet at skifte fra vuggestue til dagpleje med vores ældste, fordi det ikke fungerede.
Klokken 6.15
Af sted mod arbejde. Afhængigt af, hvor opgaven ligger betyder det 20 minutter til en times kørsel.
– Jeg kører nogle gange fra børnehaven med en klump i maven og føler mig som verdens dårligste mor, fordi jeg afleverer dem klokken lort om morgenen. Det er mest på turen på vej på arbejde, jeg kan mærke det.
Klokken 7.00
Thea Henningsen skal møde på arbejde.
– Så lægger jeg hovedet i mit arbejde. Det værste, der kan ske, er at blive ringet hjem. For så er der ingen, der kan overtage opgaven ude på pladsen, og det må ligesom bare blive forsinket på grund af mig. Jeg får sådan en klump i maven, og så må jeg tage mig mod til at ringe – men hvad fanden skal jeg gøre?
Klokken 15.15
Thea Henningsen har fri og kører afsted mod børnehaven.
– Vi skiftes til at hente. Hvis jeg lige mangler at lægge en række fliser, før jeg er færdig, så aftaler vi som regel, at min mand henter, så jeg kan arbejde over.
Klokken 16.00
Henter børn.
– Jeg er som regel en af de sidste. Jeg ved sgu ikke, hvad de andre forældre gør. De tryller.
Klokken 16.15
Hjemme.
– Børnene er megatrætte og brugte. De kaster sig op på sofaen og får lov at se tegnefilm. Det føles, som om de mangler, at der ikke sker så meget. Den mellemste falder nogle gange i søvn.
– Jeg synes, jeg farer rundt, fra vi kommer hjem, til børnene sover. Vasketøjskurven bugner, vi når aldrig i bund, der skal ryddes op, gøres rent og smøres fem madpakker til dagen efter.
Klokken 17
Aftensmad.
– Vi skiftes til at lave mad og prøve at ramme klokken 17, men det er ikke altid, det går. Vi får som regel spaghetti bolognese, boller i karry eller pizza. To-tre gange om ugen kommer min mor og laver mad.
Klokken 19-21
Den yngste bliver puttet. Derefter de to ældste.
– Vi prøver at sige, at inden klokken 21 skal de sove, men det afhænger nogle gange af, om den mellemste har taget en lur på sofaen eller ej.
Klokken 22
Sengetid for de voksne (…medmindre et barn vågner og har kastet op i hele sengen).
– Nogle gange kan jeg godt ringe panisk til min mor om natten og spørge, hvornår hun har fri, og om hun kan passe, så vi kan komme på arbejde om morgenen.
Hver dag starter det forfra.
– Det er nogle lange dage, og de er også trætte, når de kommer hjem, siger Thea Henningsen.
Og så er der de dage, hvor tre børns vaccinationer, tandlægetider og skole-hjem-samtaler skal presses ind i arbejdstiden. For ikke at nævne sygedagene, der kan springe op som trold af en æske.
Det første år i lære brugte Thea Henningsen derfor halvdelen af sine feriedage på at tage fri, hver gang der var noget med børnene. I dag spørger hun sin mor eller svigermor, der begge har natarbejde, eller hun tager fravær uden løn.
– Det gør man altså ikke for sjov, siger Thea Henningsen.
Hun indrømmer også, at de desperat har sendt et halvsløjt barn af sted i børnehaven i håb om, at det ville få det bedre. Alligevel er det sket “nogle gange”, at de er blevet ringet hjem.
Som lærlinge har både Thea Henningsen og Michael Schmidt ret til to ‘barnets sygedage’, og Thea Henningsens chef tager det pænt, når hun melder barn syg. Men hun synes, at det er “skide ubehageligt” at ringe.
Jeg har følelsen af, at jeg er i vejen og ikke får udrettet noget, og at det er besværligt, jeg ikke kommer
Thea Henningsen
Hvad skal man gøre?
Det piner hende mest, når hun må sige til sine børn, at hun eller Michael Schmidt ikke kan komme og se MGP-show i børnehaven, være med til at vise kæledyr på skolen eller komme med til tandlægen, fordi de skal arbejde. Hun gad godt at være mere med til de små ting.
– Jeg havde nok håbet, at når jeg fik børn, at jeg så også havde tid til at være sammen med dem.
– Men nogle gange synes jeg, at jeg ser dem for lidt.
“Gå med rank ryg”
I efteråret kom den socialdemokratiske minister Kaare Dybvad Bek med bogen “Arbejdets land”, som kunne være dedikeret til Thea Henningsen; den er dedikeret til moren, der henter sit barn i børnehaven fem minutter i fem efter en lang arbejdsdag.
“Lad være med at kigge ned i jorden, når du henter dine børn, lige før børnehaven lukker. Gå med rank ryg. Du har intet at skamme dig over. Vær stolt over det kæmpe bidrag, du leverer til samfundet”, skriver han i forsvar for kvinder, der arbejder fuldtid frem for at gå ned i tid eller hjemmepasse.
Thea Henningsen forstår godt, hvad det er, han siger. Det er bare ikke sagt med øje for børnene. Og det er ikke dem, der mærker gevinsten af, at forældrene arbejder hele tiden, mener hun.
– Vi kan ikke opfostre vores børn og gøre dem til gode samfundsborgere, hvis vi ikke selv er der, siger hun.
Det er ikke børnehavens opgave at gøre vores børn til gode mennesker og fylde dem med kærlighed
Thea Henningsen
Hun tror også, at deres tre børn ville have en bedre barndom, hvis de så noget mere til deres forældre. Hun ved også godt, at hun har valgt at få tre børn. Og at hun kunne have valgt at få dem senere, eksempelvis når hun var færdiguddannet.
– Men samtidig siger man, at vi får børn for sent og for få. Og hvad skal man så gøre?
Til september er hun udlært.
– Jeg håber at finde et sted, hvor de vil ansætte mig til 30 timer.
