Det er en imponerende rund bygning, der rejser sig på fjeldsiden med udsigt over Thorshavn, hovedstaden på Færøerne.
Fra den store aula i midten kan man kigge ind til lokaler fyldt med symaskiner, frisørstole og høvlebænke.
Men også til mikroskoper i kemilokalerne, samtidig med at gymnasielever sidder i bløde stole i fælleslokalet med kompendier i hænderne koncentreret om deres gruppearbejde.
Hvis du er færdig med folkeskolen på Færøerne, er der stor sandsynlighed for, at næste stop hedder Glasir – mere end ni ud af ti af en ungdomsårgang starter på denne skole.
Samson Højgaard Helmsdal har været vidt omkring.
Han startede på handelsskole og fortsatte på universitetet.
Men kørte surt i det boglige – og nu er han ved at uddanne sig til tømrer.
34-årige Samson Højgaard Helmsdal tog i første omgang gymnasievejen, da han gik på handelsskole. Og senere den fuldtonede akademiske med en tur på det færøske universitet og en bachelor i statskundskab.
– Da jeg skulle til at begynde på kandidatuddannelsen, kunne jeg bare mærke, at jeg havde mistet motivationen. Så fik jeg lidt tilfældigt et arbejde hos en tømrer og fandt ud af, at det var noget, jeg rigtig godt kunne lide, fortæller han.
Vi giver alle mulighed for at starte på den uddannelse, som er rigtig for dem. Også dem, som ikke hører hjemme på gymnasiet.
Steinfinn Várlíð Jacobsen
Så nu er Samson Højgaard Helmsdal tilbage på skolebænken.
– Det er nogle meget flotte værksteder, vi har her på Glasir. Og jeg kan bare godt lide at arbejde med hænderne.
Han sætter pris på at gå i skole sammen med gymnasieeleverne.
– Tidligere var det mere opdelt. Vi holdt os mere for os selv og var langt fra hinanden. Det var meget fastlagt, at jeg skulle i gymnasiet. Jeg tror, at det er lettere at vælge noget praktisk, når det hele foregår på samme skole, siger han.
Da de færøske politikere i 2013 besluttede at samle næsten alle ungdomsuddannelser under samme tag, var det med ambitionen om, at de kunne inspirere hinanden og samarbejde på tværs.
De hyrede stjernearkitekterne fra Bjarke Ingels Group (BIG) til at tegne en bygning, som adskilte sig markant fra, hvordan skoler normalt tager sig ud. Glasir åbnede i 2018.
Men som det ofte sker med store byggeprojekter var der rod i økonomien, byggeriet kom til at koste 730 millioner kroner i stedet for de oprindelige 515 millioner.
Der kom også udfordringer med indeklimaet; med støj, ventilation og temperatur.
Den megen ballade til trods er det alligevel fascinerende at besøge Glasir.
Mens mange danske gymnasier og erhvervsskoler har lokaler spredt ud i flere bygninger på forskellige adresser, er det hele under ét tag her.
Der er frisørstole i det ene lokale – og ved siden af er der fyldt med symaskiner til skrædderuddannelsen. I den nederste etage er der biler på autolifte – og på øverste med udsigt helt til øen Nólsoy finder vi mikroskoper til undervisning i biologi og kemi.
Kokke i Klaksvik
I alt går der omkring 1.200 elever på ungdomsuddannelserne på skolen. Og det er en ganske pæn sjat ud af en samlet befolkning på Færøerne på 56.000.
Hvis du vil være kok, tjener og styrmand skal du til Klaksvik, den næststørste by på øen Borðoy. Men resten af erhvervsuddannelserne er samlet på Glasir.
Omkring 300 af eleverne er i gang med at blive faglærte, så de fleste er gymnasieelever.
En af dem er 19-årige Sjúrður Elias Heinason Eysturoy, der er aktiv i elevrådet.
– Jeg har venner, som går på erhvervsuddannelser, som jeg kan mødes med i det daglige. Og så ses vi også i elevrådet. Sådan vil det ikke være, hvis vi gik på hver vores skole, siger han.
Men for Sjúrður Elias Heinason Eysturoy er der også en barriere for, hvor tæt det hele kan blive integreret:
– Mange af en eleverne fra erhvervsuddannelserne er væk en del, når de er i lære. Det er noget andet for os, som går i skole hele tiden.
Ved frokosttid vrimler det i den store aula i midten, hvor kantinen ligger.
Her mødes eleverne på kryds og tværs.
Flere faglærte
Ideen til Glasir opstod for omkring 15 år siden. Og det er otte år siden, at de første elever indtog bygningerne.
Og hvordan er det så gået?
– Den største gevinst er, at vi får så stor en del af en ungdomsårgang ind på skolen, siger Steinfinn Várlíð Jacobsen, leder af erhvervsuddannelserne på Glasir.
– Når du starter på en uddannelse på Glasir, kommer du ind ad samme dør. Du møder ind på samme tidspunkt om morgenen og mødes i pauserne. Det giver dig en mulighed for at finde ud af, hvilket ben de vil stå på, siger han.
Og det har også givet pote i forhold til at få flere til at blive faglærte. Ifølge Steinfinn Várlíð Jacobsen starter omkring 30 procent af en årgang på en erhvervsuddannelse, det er et noget højere tal end i Danmark, hvor kun omkring hver femte går den faglærte vej.
Det hænger sammen med en anden stor forskel i forhold til Danmark. Her mangler der lærepladser i en del fag. På Færøerne har de det omvendte problem:
– Her er der masser af virksomheder, der ikke kan få elever. Hos os har vi ingen problemer med at skaffe lærepladser nok, siger Steinfinn Várlíð Jacobsen.
De har tænkt stort og alternativt på Færøerne. Men en mirakelkur eller snuptagsløsning er der ingenlunde tale om:
– Vi kan desværre ikke bryste os af ikke have frafald. Men vi giver alle mulighed for at starte på den uddannelse, som er rigtig for dem. Også dem, som ikke hører hjemme på gymnasiet, lyder det fra Steinfinn Várlíð Jacobsen.