Sommerferien 2024 var ikke den sjoveste for Helle Krøll.
Kort før havde hun sammen med de andre tillidsfolk hos Hardi fået en rigtig kedelig besked i en fortrolig orientering fra sin direktør: Salget svigtede, og kollegerne skulle sendes hjem på dagpenge.
– Vi fik ret ondt i maven, for det havde vi slet ikke lyst til, fortæller hun.
– Faldet i ordretilgangen var voldsommere end i mange år. Jeg fortalte vores tillidsfolk om, at vi kiggede ind i en arbejdsfordeling.
Morten Eriksen
Vi er taget til det nordlige Falster, nærmere bestemt Nørre Alslev. Her har Hardi siden 1957 fremstillet marksprøjter, som gøder jorden med plantebeskyttelse. Det meste bliver fremstillet fra bunden, indtil den færdige sprøjte kan rulle ud fra fabrikken og skibes afsted til Frankrig, Ukraine, Spanien og en række andre lande.
Men i foråret 2024 bladrede produktionsdirektør Morten Eriksen med bekymring i regnskabsbøgerne.
– Faldet i ordretilgangen var voldsommere end i mange år. Jeg fortalte vores tillidsfolk om, at vi kiggede ind i en arbejdsfordeling, husker Morten Eriksen.
Arbejdsfordeling er et redskab, som virksomheder kan benytte sig af, hvis de i en midlertidig periode vil skære i bemandingen uden at ty direkte til fyringer. Her bliver de ansatte sendt hjem på dagpenge halvdelen af tiden.
Helle Krøll har arbejdet i 40 år på Hardi og hilser til højre og venstre, når hun viser rundt på virksomheden. Hun ville for alt i verden undgå arbejdsfordelingen.
Så hun gik i tænkeboks med sin tillidsmandskollega Morten Stephansen og kontaktede sin 3F-afdeling og den regionale uddannelseskonsulent.
Og i løbet af sommeren udtænkte de en alternativ idé: Hvordan med at sende alle kollegerne på kurser i stedet for at du skulle gå hjemme?
Ud af de 250 arbejdere i produktionen, er de 210 ufaglærte. En af dem er 57-årige Jan Jensen Axel. Det er snart 40 år siden, at han sidst gik i skole.
Men da tillidsfolkenes plan tog fat, rejste han i efteråret 2024 i seks uger sammen med en række kolleger til AMU Vest i Esbjerg. Her er de nemlig rigtig gode til at undervise i overfladebehandling, så han kunne lære at sprøjtemale.
– Jeg skulle lige vænne mig til at sidde på skolebænken igen. Men det var meget bedre end at blive fyret eller skulle gå hjemme. Og så lærte vi lærte noget nyt, det var sjovt at prøve. Og nu er det lettere at bede om fri, fordi vi er flere, som kan sprøjtemale, siger Jan Jensen Axel.
Men hvordan kom det i stand, at Jan Jensen Axel og kollegerne pludselig kunne komme på kursus i stedet for at blive sendt hjem?
Vi skal et smut tilbage på Rådhuspladsen i København i starten af 2023.
Her var forhandlere fra 3F og andre fagforeninger samlet med modparten i Dansk Industri for at forny Industriens Overenskomst.
En mærkesag for 3F har i mange år været uddannelse. Både når det handler om at få flere ufaglærte til at blive faglærte – og kortere AMU-kurser på få ugers varighed.
Men det kan være svært at få folk, som et gået ud af 7. klasse og måske haft dårlige oplevelser i skolen, til at gå tilbage på skolebænken.
Så de gælder om at finde nye metoder til at få flere til at tage uddannelse. Og det kom ind i denne overenskomst: Nu kunne virksomheder erstatte arbejdsfordeling med kurser med fuld løn, finansieret af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) og offentlige tilskud.
I løbet af sommeren 2024 lykkedes det for Helle Krøll og de andre at få strikket aftaler sammen med de lokale skoler CELF, ZBC, EUC Sjælland, VUC Storstrøm og med AMU Vest i Esbjerg.
Oplære sin sidemand
Hardi er på mange måder en typisk industriarbejdsplads: De fleste er ufaglærte, men man kan sjældent bare gå ind fra gaden og bygge marksprøjter.
Der er brug for sidemandsoplæring:
Foran en computer står 57-årige Anders Hansen sammen med Søren Pedersen.
Søren Pedersen er i gang med at vise Anders Hansen, hvordan man fortæller computeren hvilke stykker stål, som pladelæseren ved siden af skal skære ud og som skal videre til buk, svejs eller direkte i produktionen.
– Mange er overladt til sig selv, når de skal læres op. Men så længe Søren her er her, er der ikke de store problemer, siger Anders Hansen.
Brug for udlændinge
I disse år er der kamp om arbejdskraften på Lolland-Falster. Ikke mindst på grund af det store Femern-byggeri, hvor mange søger hen.
Derfor er der også en del udlændinge hos Hardi; 22 forskellige nationaliteter, lande som Tyskland, Rumænien og Eritrea. Og virksomheden har også hyret krigsflygtninge fra Ukraine:
En af dem er 32-årige Olena Moshura Hun flygtede til Danmark efter krigen startede i 2022, og nu monterer hun væskeslanger til marksprøjterne.
– Jeg har altid arbejdet i Ukraine. Så jeg er rigtig glad for også at have et arbejde her i landet. Og så er det jo vigtigt, at jeg kan tale med mine kolleger, siger hun på et imponerende, næsten flydende dansk.
Sproget har hun lært at mestre ved at gå på sprogskole to dage om ugen, dagligt øve tale med sine kolleger – og så fik hun et ordentligt boost med seks ugers intensiv danskundervisning i efteråret 2024, som en del af aftalen om at de ansatte hos Hardi skulle på kursus.
I slutningen af 2024 kunne de ånde lettet op hos Hardi: Ordrebøgerne var igen begyndt at blive fyldt godt op, og folk var kommet tilbage på job.
– Vi har faktisk ansat lidt flere den seneste tid. Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse. Og nu kan jeg mærke, at kollegerne bruger alt det nye, som de har lært, siger Helle Krøll.
– Det er vigtigt at løfte rigtigt og ikke få vrid ryggen. Så jeg har været på kursus i ergonomi. Jeg er kun 36 år og skal holde mange år endnu, siger hun.
I 3F’s forbundshus i det centrale København ser forhandlingssekretær i 3F Industri Pia Maul Andersen med stor begejstring på den øvelse, de har været igennem hos Hardi. Det er nemlig første gang, at en virksomhed benytter sig af overenskomstens nye muligheder med uddannelse i stedet for arbejdsfordeling.
– Jeg håber, at det ikke bliver den sidste. Og det viser bare AMU-systemets styrke, hvor man kan tilpasse kurser til hver enkelt virksomhed med små korte moduler, siger Pia Maul Andersen.
Hardis største marksprøjte er Commander 45 med en tank på 4.500 liter og hele 39 meter lange bomme.
Landbruget bliver ofte kritiseret for at forurene jorden med kunstgødning og pesticider.
Hos Hardi mener de ikke, at man kan brødføde verden uden at sprøjte markerne – det handler om at gøre det præcist, så man ikke bruger unødig meget kemi, og det kan deres maskiner bruges til.