Sceneteknikeren Rasmus Anthis på 63 år ville egentlig bare hjælpe nogle yngre kollegaer ved den Kongelige Opera i København, da han viste dem, hvordan han løste en opgave.
– Men det kunne jeg mærke, at de synes, var lidt provokerende. Og så blander jeg mig ikke mere, siger han.
Og der kan snildt være noget om snakken.
Rasmus Anthis’ 31 år yngre kollega, Mette Lykke Aarup, samstemmer, at hun har været på et kursus, hvor de fremmødte blev lært, at det godt kan virke krænkende for unge, når nogen spørger ”må jeg give dig et godt råd” eller ”må jeg vise dig, hvordan du gør det?”.
Det er bare ét eksempel på, at generationer kan støde sammen på arbejdspladsen.
For de unge medarbejdere kommer med andre forventninger til, hvad en arbejdsplads skal kunne. Og den erkendelse er de ældre også kommet til på Den Kongelige Opera i København.
Her er der nemlig sket et større generationsskifte de sidste fem år – og derfor har man forsøgt at omstille arbejdspladsen, så den både favner Maja på 24 og Rasmus på 63.
Fagbladet 3F har talt med fem sceneteknikere på Operaen. Maja Hansgaard på 24 år, Bo Arrildt Lassen på 57 år, Rasmus Anthis på 63 år, Mette Lykke Aarup på 32 år og Jacob Højly Hansen på 49 år.
De gamles regler gjaldt
Da Rasmus Anthis startede som lærling i 1986, skulle de nye bruge minimum et år på at følge en af de gamle.
– Jeg fik at vide, at jeg skulle stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvad det handlede om, siger han.
Det har Bo Arrildt Lassen også oplevet. Da han startede, var den gamle garde mindre tilbøjelig til at give viden fra sig.
– Viden var magt. Det var mere sådan, ”det må du sgu selv finde ud af”, forklarer han.
Men den går altså ikke med den yngre generation. Et helt grundlæggende træk ved generation Z er, at de er vokset op i strukturer med mindre hierarki og derfor er mindre autoritetstro, har to eksperter tidligere forklaret til Fagbladet 3F.
Og det kan, ifølge dem, give et clash arbejdspladsen, fordi de ældre har lært, at man skal være ydmyg, når man er ny i job.
Der er kommet en ny generation ind i huset, som forventer et andet sprog
Jacob Højly Hansen
Jacob Højly Hansen mener faktisk, at det er en sund udvikling – men den kan også være krævende.
– Den nye generation sår oftere tvivl om, hvorvidt vi gør tingene på den rigtige måde. Og det kan godt være en udfordring, fordi vi er sådan et sted, hvor der er en gammel arbejdskultur, siger han.
Både Maja Hansgaard og Mette Lykke Aarup er da også hurtige til at svare ”Ja”, da de bliver spurgt om, hvorvidt de stiller mange spørgsmål.
De har nemlig lært meget om blandt andet sikkerhed på uddannelsen.
– Somme tider ser jeg de ældre løfte på en måde, hvor jeg tænker ”arg, det kan vist ikke være helt godt”. Og så stiller man jo spørgsmålstegn ved det, siger Maja Hansgaard og fortsætter:
– Så svarer de gamle oftest ”det er fint” eller ”kig væk”.
Der er nødt til at være en særlig tolerance på Operaen.
For sceneteknikerne kan have meget lange vagter. Nogle gange når de at spise to måltider sammen.
– Vi er lidt som en brandstation. Nogle gange skal vi være her 15 timer ad gangen, hvor vi laver aftensmad sammen. Så vi er nødt til at få det til at fungere, siger Bo Arrildt Lassen.
Kællingeknuder og kineservagt
Mette Lykke Aarup på 32 år fortæller, at hun en dag kom løftende med en gastank, da en kollega tog den ud af hænderne på hende. ”Du skal føde børn engang”, lød kommentaren.
– Altså tanken er supersød, men jeg blev også lidt chokeret, siger hun.
Et af de punker, hvor Operaen har omstillet sig til en ny generations forventninger, handler nemlig om sproget.
Når sceneteknikerne har en vagt fra klokken 7:30 om morgen til klokken 23 om aftenen, er det altid blevet kaldt en ”kineservagt”.
Men den går ikke længere. Nu hedder det “en forlænget vagt”.
– Der er kommet en ny generation ind i huset, som forventer et andet sprog, siger Jacob Højly Hansen.
Maja Hansgaard er også stødt på udtryk, hvor hun har tænkt ”Hvad fanden er det i snakker om?”
– Men man ved jo også godt, at det er en gammel kultur, som mange af de her ord kommer fra. Og man kan høre, at der sker en ændring, siger hun.
Generation Z er opvokset i en inklusionskultur, hvor nogle har gået i skole med elever fra alle mulige nationaliteter, elever med to fædre, med ADHD og så videre.
Derfor er det meget naturligt for dem at respektere og omgås alle mulige typer mennesker, har to generation z-eksperter tidligere forklaret til Fagbladet 3F.
For Bo Arrildt Lassen er det svært at vende sig af med udtrykket kineservagt.
– Det har været i søværnet i flere hundrede år. Det er et meget gammelt udtryk, og sådan noget forsvinder ikke bare op i den blå luft. Men det skal vi så øve os i, siger han.
Da Rasmus Anthis startede ved Operaen, kunne han godt blive bedt om at hente en ”kaninpik”. Det er en stiksav, som har fået navnet, fordi den kører meget hurtigt.
Derudover forklarer han, at en knude, der er helt “utraditionel”, altid er blevet kaldt en “kællingeknude”.
– Det ved jeg faktisk ikke, om man må sige længere, siger Rasmus Anthis med et grin.
Også ordet “kontaktmand” er blevet skrottet til fordel for “kontaktperson”.
Hvor meget skal man mærke efter?
Da et hold af sceneteknikere skulle forberede en musical, foreslog en kvinde, at de om morgenen kunne “tjekke ind” med hinanden.
En anledning til at være åben for kollegaerne om, at du har sovet dårligt, eller om der er andet, der trykker.
– Det blev totalt stemt ned. Det var der ingen grund til at sidde og snakke om, synes de ældre, siger Mette Lykke Aarup og fortsætter:
– Men der er nok et andet behov både for min generation, men måske også mit køn, for at snakke mere om følelser eller have fokus på, at folk har en off-dag.
Bo Arrildt Lassen grynter lidt ved den udmelding. Han forklarer, at nogle ting stadig er lidt gammeldags på Operaen.
– Man møder til tiden, kommer hver dag og lægger sig ikke syg – medmindre man er syg. Men den der med at blive hjemme, fordi man ikke har det så fedt lige nu, den går ikke, siger han.
Han har en fornemmelse af, at de ældre er lidt bedre til at tage sig sammen til at komme ud ad døren og på arbejde.
– Jeg kan godt savne, at de unge er lidt mere stringente. Man kommer ikke fem minutter efter vi er gået i gang, siger han.
Til det tilføjer Ramus Anthis:
– Vi starter jo heller ikke forestillingen fem minutter for sent.
Men selvom det til tider kan slå gnister mellem generationer, så er de fem sceneteknikere enige om, at der er større gevinster ved en arbejdsplads, der favner bredt i alder.
– Vi unge kan lære meget af den ældre generation – og de kan lære meget af os, siger Maja Hansgaard.
