Søren Lynge Møller fik øje på sin kommende kone i 2016 mellem nogle blå fragtbiler, da han skulle aflevere en lastbilfuld paller med svensk slik.
I dag er Søren Lynge Møller og Joan Lynge Møller gift, arbejder sammenlagt 100 timer om ugen og bor i Magleby på Sjælland med to børn på 6 og 13 år.
Fordi begge møder tidligt, står børnene selv op om morgenen, og den yngste bliver kørt i skole af naboen.
For arbejdet vil de ikke gå på kompromis med.
Derfor ved parret for alvor noget om, hvordan man balancerer en hverdag, når man både elsker hinanden, sine børn og sine biler.
Her fortæller de deres historie.
Søren: “Jeg har skræmt mange kvinder væk ved at være sådan en, der taler og taler”
Jeg arbejder mindst 60 timer om ugen. Arbejdede jeg mindre, ville vi blive skilt. Jeg ville gå i vejen eller blive en magelig og tilbagelænet morfar ovre i sofaen. Og det er der jo ingen, der gider.
Vi fungerer godt, fordi vi ikke sidder på lårene af hinanden.
Og fordi jeg er så skidemeget væk, er jeg nok nemmere at lokke et computerspil eller en is ud af ved Rødvig Havn
Søren Lynge Møller
Det sværeste er, at jeg ikke har ret mange timer med børnene i hverdagen.
Jeg tror, alle forældre, der arbejder meget, er bekymrede for, hvad det betyder for deres børn.
Selvfølgelig kan man tidligt se om børnene har empati, eller om de står og flækker øjenbrynet på andre børn i sandkassen.
Men der er børn, som senere i livet begynder at hade deres forældre, fordi de har prøvet at opdrage dem for sent.
Men der er sgu ingen facitliste med børn. Man er bare nødt til at kaste sig ud i det og satse på, at det ikke bliver en Peter Lundin.
Og fordi jeg er så skidemeget væk, er jeg nok nemmere at lokke et computerspil eller en is ved ud af ved Rødvig Havn. Materialisme er jo den banale måde at kompensere for fravær på.
Da Søren Lynge Møller mødte sin kommende kone for første gang i 2016, turde han ikke tale til hende.
Men han kunne ikke glemme hende. Så Søren brugte pauserne i lastbilen til at støvsuge Facebook for Joan’er. Og der er mange, der hedder Joan i Danmark, forsikrer han.
Da han endelig fandt frem til hende på Facebook, brugte han den hedengangne prikkefunktion og sendte hende et virtuelt prik.
”Lider du af kontaktbesvær?” lød svaret fra Joan.
Første gang jeg talte i telefon med Joan, varede samtalen i syv timer.
Det var helt surrealistisk at snakke med Joan. Jeg har skræmt mange kvinder væk ved at være sådan en, der bare taler og taler. Havde jeg fundet mig sådan en lille bly viol, havde jeg kørt hende verbalt over. Men med Joan var der modstand.
Og så havde hun et drive, der virkelig skinnede igennem. Jeg har en kanon svaghed for ambitiøse kvinder.
Desuden er Joan ni år ældre end mig. Det var en kombination af frygt og befrielse for mig som 25-årig at finde en kvinde, der vidste, hvad hun ville.
Joan er sgu bare en ordentlig pige. Hun har aldrig stået på herretoilettet på Crazy Daisy og suget coke af toiletbrættet. Det er os andre idioter, der har gjort det. Med Joan der ved du, hvad du får. Hun er ikke falsk varedeklaration.
Hun har en autenticitet, en nerve og noget nærvær, jeg ikke har oplevet før. Så kan sex være sex og nøgenhed være nøgenhed, men det er virkelig ikke det, det handler om med hende.
Joan: “Jeg har brug for mit enmandskontor i bilen”
Jeg er opdraget til, at man ikke praler. Men skal ret være ret, så er jeg god til mit arbejde.
Kærligheden til arbejdet er en stor del af vores begges liv. Ingen af os kunne være det foruden.
En familie er en lille fabrik, hvor alle gør, hvad de er bedst til. Og Søren er langt bedre til at tjene penge, end han er til at støvsuge.
Joan Lynge Møller
Men da vi fik vores datter Vigga, parkerede jeg lastbilen. I stedet begyndte jeg at arbejde på kontor – for det gør piger jo. Jeg arbejdede 25 timer om ugen og tænkte, at den løsning ville være den bedste for mine børn.
Men jeg var en tikkende bombe, når jeg kom hjem. Jeg var helt drænet og bundulykkelig. Jeg har brug for mit enmandskontor i bilen.
Efter cirka seks år tog Joan Lynge Møller et valg om at begynde at køre lastbil igen.
Nu kører hun 40 timer om ugen og fortæller, at det er en ”privilegeret situation”.
Søren lyver ikke, når han fortæller mig, at han har fået sin kone tilbage. Og ungerne kan mærke, at deres mor har mere krudt end før.
Jeg tror, det er ret atypisk, at begge forældre kører lastbil. Jeg er lykkelig for, at der findes stillinger, hvor en mor kan køre.
Fordi jeg arbejder færre timer end Søren, er jeg primusmotor i hjemmet. Der er vi nok lidt gammeldags, men jeg gør det helt frivilligt og trives sådan.
En familie er en lille fabrik, hvor alle gør, hvad de er bedst til. Og Søren er langt bedre til at tjene penge, end han er til at støvsuge.
Joan Lynge Møller har været gift en gang før.
Men hun har altid synes, at følelser var noget rodet noget. Derfor var hun lidt skeptisk overfor Søren til at begynde med.
Jeg synes faktisk, det var enormt irriterende, da han prikkede til mig på Facebook. Han var tilmed den tredje fra det firma, der gjorde det.
Men det gik ret hurtigt op for mig, at jeg var vild med Søren.
Det var en dag, hvor jeg var kommet ud af badet og Søren lå og slangede sig på sofaen, mens han så fjernsyn. Så lagde jeg mig hen til ham og faldt i søvn halvt ovenpå ham. Det har jeg aldrig præsteret at gøre før. Men jeg følte en enorm tryghed ved ham.
Han har en evne til at løft mig op. Jeg er normalt en klippe på fuldt smadder, men jeg kan være superblød – og der stiver han lige ryggen på mig og forsikrer mig om at det nok skal gå.