Amalie Kirkeby Petersen mødte Martin Steffen Guldager Jensen på jobbet hos den østsjællandske virksomhed Vognmand.dk i 2021.
Martin kørte kranvogn, og Amalie var i lære som lastbilchauffør.
I dag har de været kærester i tre et halvt år, bor til leje i et hus lidt uden for Vordingborg og nyder at tage sammen til traktortræk om sommeren.
Og så ved de noget om den fine balancegang, man skal gå, når man både er kærester og kollegaer.
Her fortæller de deres kærlighedshistorie.
Amalie: Rygterne går hurtigt i chaufførbranchen
Jeg har altid vidst, at jeg skulle have et stort kørekort.
Jeg er født ind i branchen. Rigtig mange af mændene i min fars familie kører lastbil.
Hvad jeg ikke vidste, var at jeg skulle finde kærligheden, da jeg begyndte i lære.
At jeg var forelsket, opdagede min far nok, før jeg selv gjorde. Jeg virkede vist glad. Måske på en lidt lallet måde endda.
“Hvad hedder han?” spurgte min far en dag, da jeg besøgte ham.
Min far og jeg har altid været tætte. Det var, som om han så lige igennem mig.
Jeg svarede, at han hed Martin.
Så fortalte jeg om vores første møde. Det var til afslutningen for en kollega, der skulle stoppe. Afskeden blev holdt ude i værkstedet, og på en taburet sad Martin og drejede rundt, mens han fyrede jokes af.
Jeg fortalte om hans glimt i øjet, om den blå kasket, Airpod’en i det ene øre og hans kække kommentarer.
Alt det har han stadig.
Efter afslutningen tog Amalie hjem til en veninde. Hun fortalte om den nye søde kollega, og da hun rakte ud efter sin telefon for at vise et billede af ham, fik hun en notifikation.
“Du kører som en bukket havelåge”, stod der i beskeden.
Den var fra Martin.
Vi begyndte at tale i telefon, når vi kørte. Tre timer. Fem timer. Syv timer, kunne vi tale. Kun afbrudt af en kunde, der ringede, eller hvis Martin skulle læsse grus.
Martin blev nærmest en mentor for mig under min læretid og hjalp mig altid, når jeg var presset.
Vi blev kærester omkring en måned senere.
Jeg tænkte ikke det store over, at han var min kollega, og at det kunne blive noget bøvl. Jeg var jo bare smaskforelsket.
Men rygterne går hurtigt i chaufførbranchen. Vi plejer at sige, at springer du et dæk på motorvejen, så ved alle andre chauffører det, før du selv ved det.
Derfor var min kollega også hurtig til at spørge om, om ”jeg havde haft mandebesøg i går”, da jeg kom kørende i Martins bil på arbejde.
Og så måtte vi gå til bekendelse.
Sommermorgenerne på vej til arbejde er nogle af mine bedste minder. Der, hvor klokken var fem, vi kun havde sovet tre timer, og hvor solen stod op, mens vi kørte.
Vi hørte fjollede danske sange for at holde os vågne – “Nede med koldskål” var et stort hit i sommeren 2021 for eksempel.
Martin har altid været virkelig hjertevarm og meget omsorgsfuld. Han er nem at omgås, også selvom man ikke kender ham ret godt.
Og så værdsætter jeg virkelig hans humor. Hold kæft, mit liv ville være kedeligt uden ham.
Martin: Vi havde dates på Burger King
Det var vigtigt for mig, at vi ikke kunne blive skudt i skoene, at vi var uprofessionelle.
Det satte en begrænsning på mængden af kissemisse-tid, men man skal også tage hensyn til kollegaerne.
Når jeg er på arbejde, så er jeg på arbejde, indtil jeg er færdig. Det er præmissen, og det ændrede sig ikke, fordi jeg blev kærester med Amalie.
Som chauffør arbejder du ofte mange timer. Det gælder også for mig, så da jeg mødte hende, måtte vi finde alternative løsninger for at ses.
Amalie havde ofte fri et par timer før mig, så jeg samlede hende op, og hun kørte med mig på passagersædet.
På den måde forlængede vi vores eftermiddag sammen. Så holdt vi dates på Burger King, når jeg alligevel skulle holde køre-hviletids-pause.
I 2022 viste en undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark, at hver ottende dansker har fundet sammen med deres partner på jobbet.
Blandt 3F’erne er omkring 17 procent gift med en anden 3F’er.
Vores kollegaer var meget positive. De kunne jo se, at vi havde det godt. Og havde vi haft et skænderi derhjemme, var det heller ikke noget, vi tog med på arbejde.
Vores chef var også positiv, bare det ikke gav bøvl.
Jeg blev drillet lidt med, at jeg tog lærlingen. Den slags kommer man til at høre for. Men er man glad for nogen, så tænker man ikke over den slags.
Mit umiddelbare indtryk af Amalie var, at hun udstrålede selvtillid, da jeg mødte hende i værkstedet. Som en, der var vant til at være der, og en, der godt gad at tage fat.
Hun talte og bevægede sig selvsikkert. Det kunne jeg godt lide.
Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle finde sammen med en kollega. Men man bruger rigtig meget af sit liv og sin tid på arbejdet.
Man er også en anden på sin arbejdsplads. Jeg er mere i min comfortzone, når jeg har arbejdstøj på og ved, at jeg har styr på, hvad jeg laver, end hvis jeg sidder på en date i mit stiveste pus og skal drikke rødvin.
Amalie Kirkeby Petersen nåede at køre som chauffør i fire år.
De lange dage og det store arbejdspres blev til sidst for meget for hende.
Det lyder totalt kikset, men vi er bare rigtig gode sammen.
Hvis der var én person, jeg skulle ringe til, fordi vi skulle begrave et lig, skulle det være hende.
Hun er hjælpsom og sætter andres behov højt – også nogle gange mere, end hvad godt er.
Og hun er utrolig god at snakke med. Det er rart for sådan en som mig, der ikke altid har været så god til mennesker.
Hver dag råber min kollega fra kontoret, at jeg skal hilse hjemme. Den hårde kerne herinde kender jo Amalie og vores historie. Det er rart.
I dag arbejder Amalie Kirkeby Petersen som rengøringsassistent ved Egebjerg Rengøring.
Martin Steffen Guldager Jensen arbejder stadig som kranchauffør hos Vognmand.dk
De drømmer om at købe en gård på landet og få hund og børn.