- Er man i et job uden decideret arbejdsuniform, hører de ansattes tøjvalg generelt til privatsfæren, og det kan gøre en leder meget upopulær, hvis der udstikkes regler, som de ansatte opfatter som krænkende eller fjollede.
- Der er modsat heller ikke nogen knivskarp grænse for, hvor langt chefen kan gå i forhold til at lave en dresscode på arbejdspladsen. Kravet er dog, at det skal være sagligt begrundet.
- Saglige begrundelser er oftest, at der til jobbet kræves personlige værnemidler i forhold til sikkerheds- og hygiejneforanstaltninger. Disse krav kan ikke undviges trods varme. Det kan være sikkerhedssko ved arbejde på byggepladser eller reflekstøj ved vejarbejde.
- Saglige begrundelser kan også godt være uniform, eller at der ligger en forventning om, hvordan de ansatte klæder sig. For eksempel kan man som kordegn godt forvente, at man ikke kan møde op i shorts – i modsætning til hvis man arbejder som postbud.
- Er der saglige begrundelser for en bestemt påklædning, skal der ved varme indføres længere pauser. Alternativt skal pauserne holdes i lokaler med lavere temperaturer. Og medarbejderne skal have adgang til rigeligt drikkevand.
- En chefs generelle fobi over for shorts vil ikke være en saglig begrundelse.
- Det vil også være et krav, at de udstukne retningslinjer for dresscode er kendte for medarbejderne. Man kan ikke have nogle retningslinjer for shortslængde liggende skjult i skuffen og så bagefter lade hammeren falde over for en medarbejder, der dukker op i shorts.
Kilder: arbejdstilsynet, 3F, juraprofessor Ole Hasselbalch, lektor i køn og arbejdsliv Jo Krøjer