Hvert år kommer mange håndværkere og husejere i berøring med gammel mineraluld. Isoleringsmaterialet med de syntetiske fibre er blevet benyttet i tusindvis af danske hjem og ejendomme, og det er en god idé at tage sine forholdsregler og et åndedrætsværn på, når den gamle mineraluld skal skiftes ud.
Det påpeger Erik Hagelskjær Lauridsen, der er lektor og civilingeniør på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
– Jeg ville personligt bruge åndedrætsværn, hvis jeg skulle arbejde med mineraluld, der er mere end 20 år gammelt, siger han.
– Den gamle mineraluld er ikke nedbrydelig i biologisk væv, og nogle studier har vist, at det kan give kræft. Andre studier – blandt andet finansieret af mineraluldsindustrien – har frikendt gammel mineraluld for at udgøre en kræftrisiko, siger Erik Hagelskjær Lauridsen.
Årelang diskussion
EU vurderer i dag, at mineraluld fremstillet før 1997 er muligt kræftkaldende. IARC – det internationale kræftforskningsinstitut under verdenssundhedsorganisationen WHO – var af samme overbevisning frem til 2001, hvor man nåede frem til, at der ikke var videnskabelig bevis for den vurdering.
– Der er en lang og videnskabelig diskussion omkring den gamle mineraluld, fordi man ikke på samme måde som asbest kan påvise, at der er en direkte kobling til kræft, siger Erik Hagelskjær Lauridsen.
– Da mineralulden kom i søgelyset for kræftrisiko tilbage i midten af 1990’erne, havde Rockwool og de andre fabrikanter kort forinden udviklet nye fibre. De nye fibre nedbrydes i biologisk væv, og det kan videnskabelig bevises, at de ikke er kræftfremkaldende. Mineraluldsproducenterne vil ikke have deres produkt associeret med en risiko for kræft, siger Erik Hagelskjær Lauridsen som forklaring på, at det i EU-regi kun er mineraluld fremstillet før 1997, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende.
Farligt affald
Når de danske håndværkere og husejere kører på genbrugspladsen med gammel mineraluld, skelnes der også mellem, hvornår den er fremstillet.
Er det sket efter 1997, er der ingen problemer, mens mineraluld produceret før 1997 er klassificeret som farligt affald af Miljøstyrelsen.
Årsagen er, at denne type mineraluld igennem en årrække har været mistænkt for at være kræftfremkaldende, oplyser Miljøstyrelsen til Fagbladet 3F.
En usædvanlig situation
Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, undrer sig over, at EU og IARC under WHO ikke har samme holdning til gammel mineraluld.
– Det er usædvanligt, at IARC og EU’s agenturer ser så forskelligt på kræftrisikoen ved et stof. Og når der er uenighed, så er det også usædvanligt, at det er EU, der er den forsigtige part. Det plejer at være omvendt, siger Jane Frølund Thomsen.
Som et eksempel på det henviser hun til striden om det kontroversielle ukrudtsmiddel Roundup. Her vurderer IARC, at der er en kræftrisiko ved glyphosat, der er aktivstoffet i Roundup. EU har dog tidligere i år godkendt, at erhvervsdrivende og private kan bruge ukrudtsmidlet frem til 2022 – og er efterfølgende blevet kritiseret for at bøje sig for industriens interesser.
– Vi har ikke noget belæg for at sige, at mineraluld er kræftfremkaldende for mennesker. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, da der er forsøg på rotter med mineraluld, der har vist en øget forekomst af kræft, siger Jane Frølund Thomsen.
Kræftens Bekæmpelse: Behov for undersøgelse
Johnni Hansen er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse. Her følger man IARC’s vurderinger af kemikalier med videre. Det skyldes, at disse vurderinger alene er baseret på et videnskabeligt og ikke et politisk grundlag, oplyser Johnni Hansen.
– Men det er fortsat noget usikkert, om gammel mineraluld er kræftfremkaldende for mennesker eller ej, siger han.
Johnni Hansen påpeger, at der tidligere er lavet forsøg, hvor rotter fik placeret fibre fra mineraluld i deres bughule. Rotterne udviklede bughindekræft, som også ses hos personer, der har været udsat for asbest.
– Men du kan ikke lave sådanne forsøg på mennesker, og den videnskabelige dokumentation om mineraluld omhandler kun arbejdere på mineraluldsfabrikker, siger Johnni Hansen.
– Der kunne godt være behov for at lave en undersøgelse blandt bygningsarbejdere, der arbejder med nedrivning af mineraluld, siger han.