Han skynder sig hen til stigen og begynder at klatre de mange trin op mod den friske luft. Ligesom han nærmer sig udgangen, sortner alt. Knud Vrist mister bevidstheden på grund af en svovlbrinteforgiftning og falder fem meter ned i lastrummet på fiskekutterens betonbund. Den 64-årige 3F’er brækker ryggen og begge skuldre. Han brækker lårbenet og fire ribben i venstre side. Han punkterer en lunge og får hjernerystelse og blodansamlinger i hovedet.
Samtidig med at Knud Vrist bliver fløjet til traumecenteret i Aarhus, tikker en SMS ind hos nogle af beboerne i Harboøre, hvor han bor. SMS’en er fra en af Knuds bekendte. Den fortæller om Knuds ulykke og opfordrer modtageren til at bede en bøn for Knud. Og beboerne i Harboøre beder. Knud Vrist er ligesom mange af de andre i byen en del af den kristne religiøse bevægelse Indre Mission.
– Bønnerne må være blevet hørt. Jeg tror, der er blevet hjulpet fra oven, siger Knud Vrist stille, mens en tåre sidder fast i højre øjenkrog.
Frygter ikke døden
Ulykken fandt sted 13. maj 2015. Otte dage efter rykkede Knud Vrist fra hospitalssengen i Aarhus og hjem i stuen. Efter fire måneder kunne Knud Vrist gå på arbejde igen. Ingen varige mén. Ingen smerter. Ingen nedsat arbejdsevne.
– Der er en deroppe, der holder hånden over mig, siger han taknemmeligt.
Knud Vrist er kristen. Han er mere kristen end de fleste danskere. Han har en inderlig tro på gud og på de ord, der står skrevet i Bibelen. Den er han opvokset med, og den går han i graven med. Troen giver ham en tryghed i livet og muligheden for at lægge problemerne i guds hånd.
– Jeg frygter ikke døden. Jeg tror på, at der er et liv efter døden. Det giver en ro, forklarer han.
Respekt for hinanden
Knud Vrist er udlært tømrer, men har siden 1974 arbejdet ved Losseselskabet 999 A/S Thyborøn, hvor han gør rent på fiskekuttere efter endt losning. Selvom han har været troende hele sit liv, er religionen ikke noget, han tager med på arbejde. Når der arbejdes, så arbejdes der, og der er plads til havnejargon og drillerier blandt religiøse såvel som ikke-religiøse kolleger.
– Der er en dyb respekt for hinanden på arbejdspladsen. Jeg prædiker ikke for dem, der ikke er religiøse, og de ser ikke ned på mig, fordi jeg er kristen, siger Knud Vrist.