Praktikantordningen i dansk landbrug er sejlet ud af kurs

Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens egen holdning.

Praktikantordningen i dansk landbrug blev oprindeligt skabt med en klar og sympatisk intention: At unge mennesker kunne udveksle viden, kompetencer og erfaringer på tværs af landegrænser.

Danmark er blandt verdens mest moderne og effektive landbrugsnationer, og tanken var – og er – at vi har noget værdifuldt at lære fra os.

Vi udvikler unikke grønne løsninger og er et foregangsland inden for teknologi. Ved at uddanne og oplære unge fra andre lande bidrager vi til at højne det faglige niveau globalt i en verden med stadigt flere munde at mætte.

Men spørgsmålet er, om ordningen i dag anvendes i overensstemmelse med de oprindelige intentioner.

Og om den ikke er nået dertil, hvor den trænger til et grundigt eftersyn, hvis den ikke helt skal køre af sporet.

God idé – skæv virkelighed

Flere forhold peger på, at praktikantordningen har bevæget sig væk fra sit formål.

Unge fra fjerne lande, som er drevet af ønsket om at arbejde i Europa, rekrutteres i stigende grad via såkaldte rekrutteringsbureauer. Disse bureauer har medført, at et voksende antal udlændinge – ofte med meget begrænset faglig baggrund inden for landbrug – kommer til Danmark.

Mange har ringe forudsætninger for at indgå i et reelt uddannelses- og læringsforløb på danske bedrifter.

For at nå hertil har mange af disse unge sat sig i betydelig gæld, som efterfølgende skal betales tilbage på en lærlingeløn.

Når praktikophold i praksis risikerer at udvikle sig til billig arbejdskraft frem for uddannelse, undermineres både ordningens troværdighed og dansk landbrugs omdømme.

Det gavner hverken praktikanterne, værterne eller erhvervet som helhed.

Nu skal der strammes op

Derfor er vi nået til et punkt, hvor det er nødvendigt at trække i bremsen.

Som branche må vi kræve, at praktikantordningen gennemgås grundigt og kritisk. Aftaler, krav og kontrolmekanismer skal ses efter i sømmene, og der skal afsættes de nødvendige ressourcer til at undersøge ordningen til bunds.

Ingen bør komme hertil uden at være i gang med en relevant grøn uddannelse i hjemlandet. Og de praktikanter, der kommer, skal have ordentlige oplærings-, løn- og ansættelsesvilkår.

Og så skal der strammes gevaldigt op på godkendelsesprocessen, for vi konstaterer, at der mange steder arbejder rigtig mange praktikanter, uden der er et tilsvarende antal danske elever eller faglærte.

Vi skal sikre, at ordningen igen lever op til sit oprindelige formål: læring, faglig udvikling og gensidig udveksling – ikke misbrug og udvanding af et ellers stærkt koncept.

Hvis dansk landbrug skal være kendt som ansvarligt, professionelt og blandt verdens bedste, skylder vi både os selv og praktikanterne at tage denne problemstilling alvorligt.

3F har sidste år præsenteret en række forslag, som kan danne et solidt afsæt for at sikre en ordentlig og fair praktikantordning.

Vi håber, de snart bliver kigget på.