Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens egen holdning.
Fire ud af 10 falder fra den erhvervsuddannelse, de er begyndt på. Det er et systemisk svigt, som vi ikke længere kan tale os udenom.
Og frafaldet topper netop dér, hvor man burde have det stærkeste greb om de unge: I overgangen fra grundforløb 2 til hovedforløb 1 – og i mødet med lærepladsen for første gang.
Ifølge VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) er frafaldet her på omkring 36 procent af alle uddannelser.
Diagnosen bag det enorme frafald er næppe svær at stille. Når tre fjerdedele af uddannelsen foregår i en virksomhed, så er det også her, kvaliteten skal stå sin prøve.
Nu skal der handles
Men i dag er kvaliteten alt for ujævn. For mange unge havner i forløb, hvor oplæring, faglig udfordring og trivsel bliver sekundært i forhold til produktion og arbejdskraft.
Derfor må vi videre fra blot at konstatere problemerne. I årevis har analyser og rapporter afdækket udfordringerne – nu er tiden inde til at handle. Hvis vi for alvor vil reducere frafaldet, må vi sikre, at langt færre lærlinge end i dag knækker nakken, når de møder deres læreplads.
Derfor kalder vi i Erhvervsskolernes ElevOrganisation på, at der sættes ind med en systematisk kvalitetssikring af lærepladserne. Helt konkret foreslår vi at der etableres en mærkningsordning af lærepladserne – en slags Trustpilot-ordning.
De virksomheder, der udmærker sig ved høj kvalitet i oplæringen, skal kunne få et synligt kvalitets-stempel – for eksempel “anbefalet læreplads”
Mads Haugbølle Behrendsen
Et nationalt kvalitetsmærke
En Trustpilot-ordning bør være enkel – men forpligtende. Hver læreplads skal vurderes efter faglige kriterier.
For eksempel om der er en klar uddannelsesplan, varierende opgaver og fremskridt.
Om arbejdsmiljøet er godt, er der en uddannelsesansvarlig.
Og om omgangstonen er respektfuld, om lærlingen får løbende feedback og en god oplæring – og mulighed for at klage uden risiko for repressalier.
Vurderingen skal bygge på elevfeedback, skolernes vurdering af læringsmål og relevante tilsynsdata.
De virksomheder, der udmærker sig ved høj kvalitet i oplæringen, skal kunne få et synligt kvalitetsstempel – for eksempel ”Anbefalet læreplads.”
Det giver samtidig virksomheder med udfordringer et klart incitament til at forbedre sig.
Gennemsigtighed er ikke en gabestok. Det er et direkte redskab til forandring
Mads Haugbølle Behrendsen
For lærlingen skaber ordningen gennemsigtighed og tillid i valget af læreplads.
For skoler og faglige udvalg bliver den et redskab til tidlig indsats, før problemerne får lov at vokse.
Ingen skal hænges ud
Måske nogen vil hævde, at sådan en ordning “hænger virksomhederne unødigt ud”. Det er forkert. Den hænger ikke nogen ud – den løfter dem frem, der tager uddannelsesansvaret alvorligt, og den stiller krav til resten.
Gennemsigtighed er ikke en gabestok. Det er et direkte redskab til forbedring.
De bedste lærepladser skal ikke gemmes væk i stilhed. De skal stå som pejlemærker for, hvad ordentlighed, faglighed og et godt arbejdsmiljø for lærlinge bør være.
Og de virksomheder, der halter bagefter, skal ikke skældes ud – de skal hjælpes på vej.
Vi skylder virksomhederne, lærlingene og vores håndværksfag, at kvalitet ikke skal bero på tilfældigheder.
Den gode læreplads må aldrig være noget, man som lærling vinder som et lod i lotteriet: Det skal være noget, man har ret til at forvente.