Det gælder blandt andet rengøringsfirmaet Kongsvang, der har tre gange flere arbejdsskader end gennemsnittet af virksomheder med 200 ansatte eller flere med flest anmeldte arbejdsskader per 100 ansatte. Da myndighederne udstyrede Kongsvang med den grønne smiley, lød det:
“Den grønne smiley er dermed også et signal til omverdenen om, at I har orden på jeres arbejdsmiljø”.
Det får kritik fra professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet.
– De tal er godt grundlag for at sige, at her er nogle virksomheder, som har behov for en særlig tilsynsindsats, også selvom de har en grøn smiley, påpeger Peter Hasle.
Arbejdstilsynet sender et forkert signal
Også lektor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i arbejdsmiljø Kirsten Jørgensen ryster på hovedet.– Arbejdstilsynet giver et forkert signal, når de giver en grøn smiley til virksomheder, der har mange ulykker, mener hun.
– En grøn smiley vil få virksomheden til at tro, at de har styr på arbejdsmiljøet. Og så gør de ikke mere ved ulykkerne, siger Kirsten Jørgensen.
Ifølge Anette Lerche, der er kontorchef i Det Arbejdsmiljøfaglige Center i Arbejdstilsynet, er det ikke opsigtsvækkende, at 7 ud af 10 virksomheder har en grøn smiley. Hun understreger, at smiley-ordningen viser et øjebliksbillede af en virksomheds arbejdsmiljø nu og her.
– Smileys afspejler, om der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og virksomhederne bliver ikke dømt på historik, siger Anette Lerche.
Virksomheder slipper ikke for besøg
Når en virksomhed har fået tildelt en gul eller rød smiley, får den automatisk besøg af Arbejdstilsynet året efter. Det slipper virksomheder, der har fået en grøn smiley, for.– Men det betyder ikke, at virksomhederne ikke kan få besøg, understreger Anette Lerche.
– En alvorlig ulykke på en virksomhed kan udløse et besøg fra Arbejdstilsynet, ligesom vi besøger virksomheder, der har særligt mange ulykker, siger hun.
En gul eller rød smiley hænger som minimum fast i et halvt år.