I byrådet i Svendborg Kommune er socialdemokraten Hanne Klit ked af at høre historien om Dorte Pedersen.
– Som kvindens situation er lige nu, virker det helt urimeligt, at hun ikke kan få førtidspension, siger Hanne Klit.
Byrådsmedlem tager affære
Hanne Klit understreger, at det er vigtigt, at borgernes sager er helt afklarede, før der gives førtidspension.– Det er meget vigtigt, at sager som denne afklares hurtigst muligt. Det er ganske forfærdeligt, når borgerne er i sådan en situation, fortæller Hanne Klit.
Dorte Pedersen kan nu se frem til en hjælpende hånd fra byrådsmedlemmet.
– Jeg vil straks tage initiativ til at sagen bliver færdigbehandlet hurtigst muligt, så det kan blive afklaret, siger Hanne Klit.
Kommune fortsat tavs – indtil næste uge
Fagbladet 3F ville gerne have spurgt Svendborg Kommune, hvordan deres praksis er for tilkendelse af førtidspension. Kommunen er endnu ikke stillet op til interview.Pia Østergaard Andersen, centerleder ved Socialfagligt Center i Svendborg Kommune, skriver i en mail, at de har modtaget Fagbladet 3F’s henvendelse:
– Vi vil herfra nu se på sagen og vender tilbage til dig i løbet af næste uge, lyder svaret fra kommunen.

