– Jeg har aldrig før fejlet noget i mine arme eller haft problemer med at arbejde, men nu kan jeg intet! Hvis ikke arbejdsskaden er skyld i det, hvad er så, spørger 43-årige Hanne Ingerup.
Svaret på det spørgsmål har Hanne Ingerup aldrig fået fra Arbejdsskadestyrelsen. I syv år har styrelsen igen og igen afvist at betale erstatning for en kronisk tennisalbue i højre arm. En lidelse, hun fik, da hun overbelastede højre arm, fordi en arbejdsulykke havde ødelagt den venstre.
I lovens forstand en såkaldt følgeskade, som giver ret til erstatning, lyder det fra socialrådgiver for 3F Skive-Egnen Marianne Knudsen, der har ført Hanne Ingerups sag.
Og en skade, som hun vurderer burde udløse særskilte 750.000 kroner i erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen.
Mand og moster tog slæbet
Hanne var blot 35 år og arbejdede på Dantherm i Skive, da ulykken skete i 1999. En palle faldt ned over hendes venstre hånd. Ingen og heller ikke hun selv troede, det var noget alvorligt. Men ulykken forandrede alt i familiens liv.
Lægerne forsøgte alt. Hun måtte igennem lange perioder i gips, tre operationer og endelig smertebehandling i Århus med stærk medicin, men intet har hjulpet. Hjemme kom hendes moster næsten dagligt og redte senge, hjalp med vasketøj og indkøb. Mens Hannes mand måtte hjælpe med at tage tøj af og på og stod for den helt store tørn med rengøring, madlavning og alt andet husligt.
– Det var svært, bare at sidde der i stolen og se på det hele. Og jeg havde det dårligt over hele tiden at skulle bede om hjælp. Især fordi min mand i forvejen lå vandret fra klokken fem om morgenen, inden han tog på arbejde, kom hjem og fortsatte til ved 23-tiden, inden han var færdig med alt det praktiske.
Selvom familien gjorde alt for at skåne Hanne, skal der ikke så meget til, før det er for meget, når man kun har én arm til det hele. Bare at skifte bleen på ens toårige søn er for meget.
Allerede det første år begyndte smerterne i højre arm. De startede i skulderen, tog til og bed sig fast i albuen. Hanne Ingerup nævnte det for lægerne, men de var mest optaget af den ulykkesramte arm. Og da hun endelig fik fysioterapi, piller og behandling med binyrebarkhormon, var det for sent. Hendes tennisalbue blev vurderet som kronisk.
Afslag uden forklaring
Ifølge Arbejdsskadestyrelsen har man ret til erstatning for en følgeskade, medmindre det er overvejende sandsynligt, at det ikke er en indirekte følge af arbejdsskaden. Styrelsen giver i et notat selv eksemplet på en person, der brækker foden i en arbejdsulykke og bagefter overbelaster ryggen, fordi det er vanskeligt at gå med krykker. Her udløser både foden og ryggen erstatning.
Den eneste forskel på det eksempel og Hanne Ingerups situation er, at overbelastningen sker i højre arm, fordi hun ikke kan bruge den venstre. Og derfor fatter hun ikke de gentagne afslag på erstatning, som begrundes med, at “skaden er af privat karakter, som ikke kan henføres til arbejdsskaden”.
Og det bliver helt ubegribeligt, fordi overlæge og specialist i ortopædisk kirurgi ved Århus Universitetshospital Karsten Krøner allerede i 2003 slår fast, at tennisalbuen er opstået på grund af ulykken.
Efter en meget detaljeret undersøgelse og beskrivelse af generne i Hanne Ingerups venstre og højre arm konkluderer han: “På det foreliggende er der således sammenhæng mellem patientens traume i 1999 og de gener, patienten har i dag”.
Hanne og 3F kæmper videre
– Ingen og heller ikke Arbejdsskadestyrelsen har tvivlet på, at Hannes højre arm er dårlig for altid, og så dårlig, at den er en af grundene til, at hun får tilkendt højeste førtidspension. Vi savner derfor stadig en rigtig god forklaring på, hvorfor det ikke er en følgeskade, når arbejdsulykken i venstre arm er direkte årsag til, at hun overbelaster den arm, hun har tilbage, siger Marianne Knudsen og fortæller, at hun endnu en gang vil rette henvendelse til Ankestyrelsen. Og altså endnu et brev i den efterhånden voldsomt svulmende sagsmappe.
– Det er slet ikke til at overskue. Havde det ikke været for Mariannes stædighed, så havde jeg givet op for flere år siden og aldrig fået forhøjet pensionen, siger Hanne Ingerup.
Arbejdsskadestyrelsen: Vi er ikke i tvivl om at Hanne har ondt
Ifølge Arbejdsskadestyrelsen findes der ingen tal på, hvor mange mennesker der faktisk opnår erstatning efter reglerne om indirekte skadefølger. Men lægelig chef Bent Mathiesen vil gerne forklare afgørelsen i Hanne Ingerups sag:
– Vi er ikke i tvivl om, at hun har ondt. Men vi mener, at det er overvejende sandsynligt, at det ikke skyldes arbejdsskaden. Der er gået for lang tid fra arbejdsulykken, til hun faktisk får ondt, siger Bent Mathiesen.
Han forklarer, at tennisalbuer er en så typisk lidelse i Danmark, at lægerne ser meget på, hvornår lidelsen opstår. Også fordi tennisalbuer kan opstå, uden at man har været overbelastet. Sågar er der mennesker, som vågner op med en tennisalbue uden at ane, hvorfra den stammer, siger lægen.
– Det er en konkret vurdering hver eneste gang, men når der som her er tale om en overbelastning, skal den opstå og kunne dokumenteres i løbet af kort tid, uger til måneder efter arbejdsulykken, for at blive anerkendt som en indirekte skadefølge til arbejdsulykken, siger Bent Mathiesen.Hanne Ingerup har siden 1999 fået afslag på afslag fra Arbejdsskadestyrelsen, som ikke vil anerkende, at en arbejdsulykke i venstre arm også har ødelagt den højre.