- Fakta om løndumping og prisen for billig transport, der er lavet i samarbejde med eksperter fra COWI.
- Fælles udspil fra 3F’s Transportgruppe og arbejdsgiverne i DTL, når det gælder kampen mod piratkørsel.
- Forslag og løsninger mod trængsel, der er lavet i samarbejde med tænketanken KRAKA.
3F’s Transportgruppe har sat dagsorden gang på gang de senere år. Det prægede transportgruppens del af 3F’s kongres, hvor 157 delegerede fra transportområdet mødtes onsdag.
Opbakning til ny linje
– Vi er blevet vant til at arbejde på nye måder. Se på nye partnere og alliancer. Og til at lave vores egne udspil og bud på love, regler og dansk økonomi, sagde transportgruppens formand, Jan Villadsen, da han holdt sin beretning.Den linje er der fuld opbakning til. Det viste både et enstemmigt genvalg af Jan Villadsen og 17 indlæg til debatten, hvor det blev markeret, at 3F’s Transportgruppe skal stå for løsninger, konstruktive forslag og gennemslagskraft. Det gælder for eksempel problemerne med piratkørsel, der blandt andet er endt i fire tv-aviser det seneste år.
– Chauffører og piratkørsel er blevet et mediehit. Og vores side, Stop Piratkørsel har fået over 5.900 venner på Facebook. Det er fagligt arbejde, der virker både offensivt, samlende og synligt. Og så inddrager det vores medlemmer, konkluderede Jan Villadsen.
Pejlemærker de næste år
De delegerede diskuterede, hvilke pejlemærker, transportgruppen skal sætte for arbejdet de næste år. Her skal der blandt andet sættes fokus på løsninger, når det gælder:- Vikarer, løstansatte og nye måder, arbejdsgiverne ansætter på.
- Problemer når udliciteringer fører til fyringer og ringere løn og arbejdsvilkår.
- Flere udspil med dokumentation og bud på løsninger.
Midt i diskussionerne kom 3F’s ny forbundsformand Per Christensen forbi, fordi han ville hilse på transportgruppens konference. Han fik højlydte klapsalver fra salen, da han erklærede, at han vil søge bred dialog og involvere alle i sit arbejde som ny formand.
