Det bevidner Søfartsstyrelsens tal for skibe tilbageholdt i danske havne på grund af fejl og mangler i sikkerheden.
I alt er 92 skibe under fremmede flag blevet holdt tilbage i danske havne siden 2002, fordi skibene har været til fare for sikkerheden. Langt mere end halvdelen af de tilbageholdte skibe (55) kommer fra eksotiske lande, der er svære at finde på verdenskortet.
Det mest stoppede land er østaten Grenadinerne, hvorfra skibe er blevet stoppet 14 gange.
Hos Søfartsstyrelsen oplyser man, at skibe alene bliver holdt tilbage, hvis der er fare for sikkerheden til søs. Men myndighederne kontrollerer ikke, om søfolkene får den løn, de har krav på, eller om de sociale forhold er rimelige
– Det er som et bilsyn. Vi tjekker blandt andet for brandfare i maskinrummet, om der er hul i redningsbåden, om motoren virker, og om besætningen har mulighed for at holde hvil og dermed kan sejle forsvarligt, siger kontorfuldmægtig i Søfartsstyrelsen Mogens Toft.
Kræver stop for lavtlønsskibe
3F’s Transportgruppe har længe været utilfreds med, at kun tekniske forhold kan stoppe et skib.– Det er grotesk, at myndighederne kan forbyde et skib at sejle på grund af en defekt pumpe. Men ikke på grund af manglende løn til søfolkene eller hvis kaptajnen truer eller tæver matroserne, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe.
I øjeblikket har Fredericia Havn besøg af det græske skib “M Pioneer”. Det har – indregistreret under Panamas bekvemmelighedsflag – ligget i Fredericia i ugevis, fordi den fortrinsvis filippinske besætning strejker.
De 18 søfolk ombord kræver en anerkendt overenskomst og en efterbetaling på seks millioner. Hidtil har grundhyren ombord været på 1.400 kroner om måneden plus seks kroner i timen for overarbejde.
Dermed ligger søfolkenes løn fire gange under den internationale mindsteoverenskomst.
– Danmark burde forbyde skibe fra de værste skibsregistre at anløbe dansk havn. Men myndighederne foretager sig stort set intet til trods for, at denne type skibe står for en helt urimelig konkurrence mod skibe, hvor lønnen er anstændig. Det vil være et godt og nødvendigt signal til branchen, hvis skibe får det sværere i dansk havn, når besætningens forhold ikke lever op til internationale minimumstandarbejder, siger Henrik Berlau.
Han skimter imidlertid nye forhold i horisonten. I disse dage er 3F med ved forhandlinger i Geneve om en ny samlet søfartskonvention. De nye regler vil om nogle år formentlig betyde, at myndighederne også skal stå for kontrol af, om løn og sociale forhold ombord på skibene er i orden.
– Men indtil de nye regler er blevet vedtaget og skrevet ind i dansk lovgivning, kunne de danske myndigheder spille en langt mere aktiv rolle med hensyn til at stoppe åbenlys underbetaling og slavelignende forhold ombord på skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag, siger Henrik Berlau.
Sort trekant
Skibet “M Pioneer” i Fredericia er et godt billede på den trekant af uheldige omstændigheder, en stor del af international skibsfart er fanget i.“M Pioneer” er ejet af redere fra EU-landet Grækenland.
Søfolkene ombord kommer fortrinsvis fra ulandet Filippinerne, hvor lønnen er meget lav. Samtidig er skibet indregistreret under bekvemmelighedsflag i den mellemamerikanske stat Panama. Landet er kendt som skattely, og et sted skibsredere kan være i fred for lønkrav, fagforeninger og kontrol fra myndighederne.
Globalt set er lignende trekanter som skabt til at presse søfolkene.
Redere i rige lande som Japan, USA og Grækenland ejer de fleste skibe under bekvemmelighedsflag. Bekvemmelighedslande som Panama, Liberia og Bahama-øerne er blandt de seks lande i verden med flest indregistrerede skibe. Ulande med lavt lønniveau som Filippinerne, Indonesien, Kina og Indien leverer sammen med Tyrkiet og Rusland de fleste – mere end 600.000 – af de søfolk, der sejler på verdens skibe.
Alt det viser sig, når man sammenkobler oplysninger fra Lloyds skibsregister og ITF, Det Internationale Transportarbejderforbund.