Reglerne for parti- og kandidatstøtte er simpelthen så lette at omgås, så det nærmer sig det pinlige.
Danmarkshistoriens dyreste valgkamp er så småt gået i gang. Men det er svært at få et indblik i, hvem der giver de mange penge og det er et åbenlyst demokratisk problem.
Rasmus Jønsson
100%
Annonce
På overfladen sker der ikke meget i dansk politik i disse sommeruger. Men bag linjerne er der hos de fleste politikere hektisk aktivitet, da de er i gang med at lægge sidste hånd på de valgkampagner, der skal bruges i efteråret.
Nye tider
Selvom der stadigvæk er mange amatører, der, bevæbnet med et par hurtigt trykte pjecer og et par klassiske valgplakater, forsøger at opnå vælgernes gunst, er der sket en professionalisering af de redskaber og metoder, der bruges i valgkampen.
Politikerne køber meningsmålinger, fokusgrupper og andre redskaber til at kortlægge vælgerne. De bruger mange ressourcer på Facebook-kampagner, medietræning, dør-til-dør kampagner og forskelligt valgmateriale. De ansætter kampagnechefer, der skal styre slagets gang og de afholder events, der skal give dem opmærksomhed.
Dyreste valgkamp
Valget 2011 bliver temmelig sikkert den dyreste valgkamp nogensinde. Et skøn vil være at der samlet set vil blive brændt langt over 100 millioner kroner af. Flere af kandidaternes kampagner – særligt spidskandidaterne – kan koste flere hundredetusinde kroner måske helt op til en million kr.
De mange penge kommer forskellige steder fra. Kandidaterne spytter selv i kassen, partiforeningerne har afsat penge og virksomheder, fagbevægelsen og enkeltpersoner donerer penge til de partier og kandidater, som de sympatiserer med.
Mange fiduser
Men faktisk er det meget svært at få et reelt indblik i pengestrømmene, der omgiver politikerne. Vi ved at fagbevægelsen spytter en del i de røde partikasser og vi ved også, at et par store virksomheder og brancheforeninger – f.eks. banker, rederier og bryggerier – sponsorerer de blå partier. Det skal nemlig noteres i partiernes regnskaber, hvis man giver beløb på over 20.000 kr.
Men det er muligt at give partierne og kandidaterne penge på mange andre måder så det ikke kommer til at stå nogen steder. Sponsorerne kan betale for trykning af materiale, låne lokaler ud, give pengene personligt til kandidaterne eller sprede sit bidrag ud på forskellige af sine virksomheder, så det ikke overstiger de 20.000 kr.
Fantasien er stor, når politikerne og sponsorerne forsøger at skjule valgbidragene. For mange politikere vil gerne holde deres valgbudget hemmeligt, da de hellere vil fremstå, som nogle der bliver valgt, fordi de har holdningerne i orden frem for tegnebogen. Ligeledes er der mange af donorerne, der gerne vil gå stille med, at de støtter et bestemt parti.
Lovgivning og åbenhed
Reglerne for parti- og kandidatstøtte er simpelthen så lette at omgås, så det nærmer sig det pinlige. Mens politikerne i de senere år har lagt et lag af kontrol, stramninger og bureaukrati ned over landets borgere, har de fuldstændigt undladt at stramme op i egne rækker.
For i takt med at der kommer flere og flere penge ind i politik, er det selvfølgelig også nødvendigt, at der er en solid lovgivning på området. En lovgivning der skaber total gennemsigtighed og åbenhed om, hvem der giver og hvor meget der bliver givet til vores folkevalgte. For borgerne skulle nødig miste tilliden til folkestyret, fordi det tror, det er muligt at købe sig til magt på Christiansborg!
