Det viser Arbejdstilsynets nye ulykkesstatistik for anmeldte arbejdsulykker i 2006.
– Det er en helt gal udvikling. Det er 62 dødsulykker, og altså mere end en familie om ugen, der mister en forsørger. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Virksomhedernes egen indsats er utilstrækkelig, og Arbejdstilsynets screeninger er tydeligvis ikke slået igennem, siger miljøkonsulent i 3F Palle Larsen, der nu vil nærlæse tallene.
Også stigning i antallet af alvorlige ulykker
Samtidig skete der sidste år en voldsom stigning i antallet af andre alvorlige ulykker, som for eksempel amputation og alvorlige knoglebrud. Det samlede antal steg med 500 ulykker og landede på 5.787 tilfælde.Der er i 2006 anmeldt 48.774 arbejdsulykker. Det er godt tre procent flere arbejdsulykker end i 2005, og det er tredje år i træk, at antallet af anmeldte arbejdsulykker er steget.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om årsagerne til den voldsomme stigning, og i hvilke brancher ulykkerne er sket.
Men Arbejdstilsynet oplyser i sit nyhedsbrev, at det samlede ulykkestal svarer til, at hver tiende beskæftigede bliver ramt af en arbejdsulykke i løbet af tre år, når underrapportering af arbejdsulykker regnes med.
