Denne opdatering på Facebook kostede indehaveren af en blomsterbutik i Vejle en bøde på 15.000 kroner.
Det viser en sag, som HK rejste mod arbejdsgiveren, skriver Ritzau.
HK rejste den faglige sag mod virksomheden for ‘organisationsfjendtlig handling’.
Det er nemlig ikke tilladt for en arbejdsgiver at diskriminere en organisations medlemmer, når arbejdsgiveren har indgået en overenskomst.
En principiel sag
Hos HK betragter sagen som principiel. Det er tidligere blevet slået fast, at ansatte skal vogte sig med, hvad de skriver om deres arbejdsplads på sociale medier. Og nu er turen altså også kommet til arbejdsgiverne.– Flere af vores medlemmer er blevet bortvist eller fyret fra arbejdspladser, på grund af ting de har skrevet på Facebook. Så selvfølgelig skal der også være grænser for, hvad arbejdsgivere kan tillade sig at skrive, siger Finn Olsen, faglig konsulent i HK Sydjylland.
Det endte med, at sagen blev afgjort ved et forlig med arbejdsgiveren, oplyser HK – og det koster nu arbejdsgiveren en bod på 15.000 kroner.
HK oplyser, at det er første gang, at fagforbundet har stillet en arbejdsgiver til ansvar for skriverier på Facebook.
