Så fik hun kontakt med socialrådgiver i 3F Sydfyn, Anette Bruun.
– Anette fik en fuldmagt til at køre min sag. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort uden hende, siger Mai-Britt Nikolajsen.
Efter seks måneders tovtrækkeri fik hun sine sygedagpenge igen med tilbagevirkende kraft.
– Der er så mange love, at man ikke kan sætte sig ind i det hele. Mit råd er at kontakte socialrådgiveren, hellere for tidligt end for sent, siger hun.
Kommunen har nu stoppet for Mai-Britts sygedagpenge – igen. Afgørelsen er anket.
3 om socialrådgivning i 3F
Du kan bruge socialrådgiveren, hvis du kommer ud for en arbejdsskade eller arbejdsulykke. Mange afdelinger giver desuden råd og vejledning i sager om førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjob.
