Anders Hemmingsen fra Metroxpress fangede den modige elev på Facebook-chatten:
Pokeraften
Hvorfor havde du dog et kyllingekostume på til din eksamen?– Drengene og jeg fik en smule at drikke til en pokeraften, og jeg var lidt kæphøj og dum at høre på, og hvad man havde på til eksamen, var da lige meget, så hvis drengene skaffede et kyllingekostume inden eksamen (det var onsdag aften, så de havde jævnt travlt), så skulle jeg da nok tage det på, hvis de gav en kasse øl.
Det tog de så alvorligt, og mandag morgen stod de klar med kostumet.
Var du nervøs for, hvad din lærer og censor ville sige til det?
– Jeg var nærmest mindre nervøs, fordi nu kunne det da også være lige meget, det var så dum en situation alligevel.
Endte lykkeligt
Hvad var deres reaktion?– Jeg aftalte med drengene, at jeg bare skulle lade som ingenting, da jeg gik ind til eksamen, og censor tog det sgu meget cool og spurgte, om jeg var interesseret i et egernkostume fra hendes søns 9. klasse.
Hvad sagde din familie til det?
– Mine forældre, særligt min far, syntes, det var skide sjovt. Man har kun det sjov, man selv laver.
Hvordan gik din eksamen?
– Jeg fik et stabilt 10-tal og er 100 på, at det trak mindst en karakter op, derfor vil jeg opfordre alle til at iføre sig dyrekostumer til deres sidste eksamener.
