– Vi får tudet ørerne fulde af, at mange unge ikke stemmer. Så det gør vi noget ved i år, siger Søren Grøn, industriens repræsentant i 3F Ungdom.
De unge 3F’ere fortalte over telefonen om det vigtige i at stemme. Og oplyste generelt om overenskomstsystemet og “den danske model”. De fleste unge industriansatte var glade for snakken. Og mange sagde ja tak til mere info på sms, når forhandlingerne rigtigt er i gang. Men det kom også bag på telefonpasserne, at mange unge ved ret så lidt om overenskomstsystemet.
– Vi fortalte om helt grundlæggende ting, for at de var med på, hvad man stemmer om. Vi bør være meget bedre til at fortælle om den danske model, inden de unge får fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Søren Grøn.
Følg slaget om din løn
3F’s topforhandlere opdaterer også jævnligt om nyt. Industrigruppens formand Mads Andersen bruger Facebook. Det samme gør Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel & Restauration. Byggegruppens formand Peter Hougaard Nielsen og Transportgruppens formand Jan Villadsen blogger om forhandlingerne.
Find forhandlernes blog, fakta og nyheder om OK2012 her