Det har der været god brug for i de seneste tre år. De fredelige krusninger på fjorden er intet at sammenligne med den bølgegang, SiD har været ude i i kongresperioden. Men – for nu at blive i sømandsjargonen – skibet er ført sikkert i havn med “Kaptajn Christensen” ved roret.
Alligevel er intet længere, som det plejer at være.
– Jeg skal indrømme, at det har været en hård og til tider anstrengende rejse. Jeg mindes ikke, at SiD på noget tidspunkt i historien har været igennem så mange storme og en så dramatisk fornyelsesproces, som i netop disse år. Der er nærmest tale om en lille revolution. Men resultatet bliver en åben og stærk fagforening, der fokuserer mere på kerneopgaverne og på at give sine medlemmer den bedst mulige service i enhver situation, lyder det overbevisende fra Poul Erik Skov Christensen.
På kongressen i september aflægger han sin sidste beretning som SiD-formand. Derefter bliver det som forbundsformand for den nye organisation, der er resultatet af fusionen mellem KAD og SiD.
Forandring i arbejdslivet
– Danske lønmodtagere oplever i stigende grad forandringer i deres arbejdsliv. Og de har langt hen ad vejen lært at leve med de krav, det indebærer. Mens vi tidligere havde en forventning om, at vores arbejdsliv var nogenlunde forudsigeligt, og at vi vidste, hvad vi skulle lave de næste 20 år, så skal jobbet nu byde på nye udfordringer, og det job, man har i dag, er ikke nødvendigvis det samme, som det man har i morgen.Er det den samme udvikling, du ser i forhold til fagbevægelsens arbejde?
– Ja, på den måde afspejler medlemmernes virkelighed også organisationens. For med forandringerne på arbejdspladsen rejser sig også en berettiget forventning om en anden og mere fleksibel fagforening.
– Men reelt er der flere årsager til den fornyelsesproces, SiD har været igennem og fortsat er i fuld gang med. Jeg ser fem overordnede påvirkninger, der med større eller mindre kraft har været afgørende for udviklingen.
Store besparelser
– Der er blevet færre unge samtidig med, at en lang række arbejdspladser er flyttet til Østeuropa og Asien. Det faldende antal medlemmer giver færre kontingentindtægter, og det har været en naturlig anledning til at endevende hele butikken. I min tid som forbundsformand har jeg hvert år gennemført større eller mindre sparerunder. Vi har sparet langt over 100 millioner kroner, og alene sidste efterår tog vi afsked med næsten 100 medarbejdere. Vi har fået vendt hver en skilling og analyseret, om vi på nogle områder kan bruge pengene på en bedre måde.– Det andet er et politisk ønske om, at vi i langt højere grad åbner vores organisation for medlemmerne og offentligheden. Der har været alt for mange myter om pampere og luksus knyttet til fagbevægelsen. Mens andre har talt om det i medierne, har vi som nogle af de første skabt fuld åbenhed om lønninger og honorarer og lagt det hele ud på internettet.
– Jeg skal heller ikke skjule, at Willy Strube-sagen og den diskussion, der rejste sig i kølvandet både internt i forbundet og i offentligheden, også har været med til at skubbe en lang række initiativer i gang. Vi har ændret vores forretningsgange og indført stramme regler for, hvem de valgte og ansatte i forbundet må handle med, ligesom vi på en række andre områder har vedtaget nye spilleregler. Det er med til at skabe klarhed og gennemsigtighed, og det er også et væsentligt element i fornyelsen.
Fusionen skaber fornyelse
– For det fjerde er hele vores organisation, det SiD vi alle kender i dag, ved at gennemgå en dramatisk forandring. Mens vi for tre år siden var knap 300 SiD-afdelinger, så vil vi efter årsskiftet være nede på 75 afdelinger i det nye storforbund med KAD. Hele den proces har involveret tusindvis af tillidsfolk og andre fagligt engagerede, og det har været en lejlighed til at kigge arbejdsopgaverne efter en ekstra gang – både lokalt i afdelingerne og i forbundet. Ikke fordi vi har været dårlige til vores arbejde tidligere. Men vi må hele tiden spørge os selv: Kan vi ikke gøre det endnu bedre til gavn for medlemmer? Kan vi give dem mere for pengene?– Og den femte strømning er sådan set mit eget ønske om fornyelse, fordi vi hele tiden skal sørge for at leve op til medlemmernes krav. Det betyder blandt andet, at vi ledelsesmæssigt skal udvikle os. Blot fordi man bliver valgt til en tillidspost i afdelingen eller forbundet, er det ikke slut med at uddanne sig. Når vi er i kontakt med arbejdspladserne skal vi kunne matche virksomheden ledelse.
– Men den første, medlemmet møder, er tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, og derfor skal vi tilbyde vores tillidsrepræsentanter en endnu bedre uddannelse. Når medlemmerne har brug for konkret hjælp efter en arbejdsskade, ja, så skal vi være der. Men vi skal også kunne sparre den gartner eller vejmand, som pludselig skal byde ind på sit eget job i en licitation.
God service til prisen
Hvad er god medlemsservice set med dine øjne?– Jamen, det er jo netop både at kunne hjælpe i en helt konkret sag – for eksempel efter en arbejdsulykke. Det synes jeg faktisk, vi er temmelig gode til. Sidste år hentede vi mere end én milliard kroner hjem i erstatning og efterbetaling til medlemmerne. Det er ligeså meget som selve kontingentindtægten til det faglige arbejde.
– Men god service er også vejledning i de situationer, hvor medlemmerne står over for svære udfordringer i et meget omskifteligt arbejdsliv. Vi har en masse erfaringer, som vi er ved at omdanne til gode værktøjer til gavn for tillidsfolk og medlemmer.
– Når der kommer nye ansatte på en arbejdsplads, så skal de sige “Yes – jeg skal være medlem hos jer”. Ikke fordi de bliver viftet om næsten med en eksklusivbestemmelse, eller fordi kollegerne løfter den faglige pegefinger, men fordi det hedder sig, at i vores fagforening får man en rigtig god service til en acceptabel pris.
Bedre service på nettet
– Jeg ser også en fagforening for mig, som er i stand til at servicere sine medlemmer uden for den normale åbningstid. Vi satser helt målrettet på interaktiv service og selvbetjening på internettet både over for vores mange tusinde tillidsvalgte og over for medlemmerne. SiD’erne bruger internettet ligeså meget som alle andre, og i dag har vi adskillige tusinde medlemmer, som udfylder deres dagpengekort på hjemmesiden.– Sådanne services skal vi have mange flere af, og jeg forestiller mig, at vi kan åbne alle døre i organisationen og lade medlemmerne kigge ind. Har de en sag kørende hos os, skal de kunne følge den på nettet. Den åbenhed, vi kræver af arbejdsgivere og offentlige myndigheder, skal vi også selv kunne leve op til.
– Derfor er jeg også glad for, at vi nu har fået en SiD-ombudsmand, som medlemmerne kan rette henvendelse til, hvis de er utilfredse med vores sagsbehandling. For naturligvis begår vi fejl i vores sagsbehandling, og det skal medlemmernes ombudsmand være med til at pege på.
Færre fagforbund
Hvordan ser du billedet af fagbevægelsen om ti år?– For fem år siden forudså jeg, at der ville blive færre, men større forbund inden for LO. Fem til syv fagforbund. Dengang fik jeg skæld ud, men det har jo vist sig at holde stik. Vi har alle de samme grundomkostninger, men bedre service til et lavere kontingent kan kun nås, hvis vi slår os sammen og deler grundomkostningerne.
– Vi skal naturligvis kun gøre det, hvis medlemmerne fortsat kan se sig selv i den nye organisation. Det enkelte medlem føler sig nok som en del af et større fællesskab, men de skal også kunne se sig selv, som det de er: murere, fiskere, gartnere eller rengøringsassistenter …
Pengekassen er lukket i
Du taler om fokus på kerneområderne. Hvad betyder det for forholdet i arbejderbevægelsen: Fagbevægelsen, Socialdemokraterne og Kooperationen?– Den fremtid har vi allerede taget hul på. Vi yder ikke længere økonomisk hjælp til kooperative virksomheder i vanskeligheder. De skal klare sig på markedsvilkår, og kan de ikke det, må man finde andre løsninger uden vores økonomiske bistand. Vi kan ikke gennemføre store besparelser i forbundet og samtidig bevilge fem eller ti millioner kroner til en kooperativ virksomhed, som har dårlig økonomi.
– Samtidig må vi også se på, om de aktiviteter, som var fornuftige for halvtreds eller hundrede år siden, er ligeså indlysende i dag. Det kan være gode virksomheder hver især, men nødvendigheden af vores engagement er måske ikke så indlysende længere. Vi har jo ikke startet fagbevægelsen for at drive kooperative virksomheder.
– Rent politisk har vores medlemmer en klar forventning om, at vi er stærke og i stand til at få indflydelse på de beslutninger, der har betydning for deres arbejdsliv. Det betyder, at vi først og fremmest søger indflydelse i de partier, som har de samme værdier, som vi har, og som langt hen ad vejen er enige med os, og som vil kæmpe for vores idéer.
– Derfor er samarbejdet med Socialdemokraterne helt naturligt. Men jeg taler også med fremtrædende politikere fra andre partier. Vores troværdighed hænger sammen med, hvad der tjener vores medlemmer bedst. Og så er det ligegyldigt hvilket parti, vi taler om. Så kan det godt være, at vi bliver uenige med Socialdemokraterne eller SF. Men jeg er overbevist om, at de alle vil lytte til os. Vi bliver Danmarks største og stærkeste græsrodsorganisation!
Danmarks bedste fagforening
Hvilket øjeblik har gjort størst indtryk på dig i kongresperioden?– Uden tvivl afslutningen på den ekstraordinære kongres, hvor de delegerede fra KAD og SiD spontant slog dørene op og samledes i fællessang. Da forstod jeg for alvor, hvor stærkt det nye fællesskab imellem vores to forbund er. Da rejste nakkehårene sig. Det var et stærkt øjeblik, som jeg aldrig vil glemme. Kongressen var en klar bekræftelse på, at det ikke kun er mig, men hele organisationen, der har viljen til forandring og fornyelse.
– Og hvis der er nogen, som påstår, at vi i fagbevægelsen er en flok betonhoveder, så er vi selv selve modbeviset. Tænk blot på, at i SiD og KAD afgiver et par hundrede afdelingsformænd frivilligt deres formandspost og deres stærke position. Og mange andre skal have nyt job og nye opgaver. Hvorfor? Fordi de tror på, at vi i det nye fællesskab, i det nye forbund, kan gøre det endnu bedre.
– Det føler jeg mig stærkt forpligtet af. Derfor var det meget bevidst, da jeg på den ekstraordinære kongres gav håndslag på, at vi ville være Danmarks bedste fagforening.