Byggebranche slår alarm: Thor tager kampen op med omstridte lærlinge-aftaler

Tidligt torsdag morgen tager 19-årige Thor Andreasen turen fra Holstebro til København for at gøre opmærksom på et problem.

Et problem, der har vokset sig større de seneste år.

Et, han selv har mødt, og som mange af hans venner og klassekammerater på EUX-linjen på Uddannelsescenter Holstebro også er stødt ind i.

– Jeg håber, at dét, at jeg nu stiller mig frem, sætter lys på problemet. Og så håber jeg, at der er nogle kloge mennesker, der måske har en god ide til, hvordan man kan løse det, siger Thor Andreasen til Fagbladet 3F.

Det, han taler om, er såkaldt ”korte aftaler”.

Det er et begreb, der har sneget sig mere og mere ind i de uddannelsesaftaler, der indgås mellem virksomheder og lærlinge, når man som Thor Andreasen for eksempel skal uddanne sig til tømrer.

En negativ effekt

I modsætning til en ordinær læreplads, hvor eleven er i lære hos den samme virksomhed gennem hele sit uddannelsesforløb, kan en kort lærepladsaftale strække sig fra år helt ned til få måneder.

Undersøgelser viser, at korte aftaler har en negativ effekt på blandt andet de unges læring, trivsel og efterfølgende muligheder for job.

Ikke desto mindre har de korte aftaler så meget vokseværk, at Danske Byggefag torsdag tager til Christiansborg for at gøre politikerne i Uddannelsesudvalget opmærksom på slagsiden.

– Brugen af korte aftaler er i støt stigning, så det snart mere er reglen end undtagelsen. De giver alt for mange en unødvendig usikker læretid. Det var ikke det, der var meningen, da man indførte ordningen, siger Søren Kirk, direktør i Danske Byggefag.

Ulige fordelt

De korte uddannelsesaftaler udgjorde i 2024 16 procent af alle de aftaler, der blev indgået mellem en virksomhed og lærling, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men tallene er meget ulige fordelt. På tømreruddannelsen har de korte for længst overgået antallet af ordinære aftaler.

Og inden for hele sektoren teknologi, byggeri og transport udgør de korte aftaler hele 34 procent af alle.

– Jeg tror ikke, at politikerne er klar over det, og derfor er det her foretræde en mulighed for at få dem til at indse, at der er behov for ændringer, siger Søren Kirk.

Med på Christiansborg er også tømrerlæring Thor Andreasen. Han har selv været i en kort lærepladsaftale.

Han var et halvt år hos en mester, som ikke kunne give Thor Andresen et endeligt svar på, om tiden kunne forlænges.

– Jeg tror først, jeg fik et konkret svar en uge inden, jeg skulle ud igen – og han havde ikke plads til mig, så jeg endte i skolepraktik i stedet, fortæller Thor Andresen.

Han kalder det “meget frustrerende”:

– Jeg stod der og havde ikke en ide om, hvad der kom til at ske – hvordan min løn kom til at se ud, og om jeg overhovedet havde en læreplads. Og i skolepraktik kan man lidt få et stempel som en person, der ikke er en god nok lærling, siger han.

Han oplever desuden, at det er demotiverende og går ud over læringen, når arbejdsgiverne kun tør binde an med de korte aftaler:

– Jeg følte lidt, at jeg blev brugt som arbejdskraft, mere end at jeg var én, der skulle læres op. Læringsdelen var i hvert fald ikke højt prioriteret, lyder det fra Thor Andreasen.

Gør læretiden mere usikker og utryg

De mange korte aftaler risikerer også at skade den fælles ambition om, at flere skal tage en faglært uddannelse, mener Søren Kirk, Danske Byggefag.

Han vurderer, at de korte aftaler er med til at gøre det mere utrygt og usikkert at stå i lære – men der er behov for det stik modsatte:

– Vi vil derfor opfordre undervisningsministeren og Folketing til at iværksætte en evaluering af den eksisterende ordning og hurtigst muligt indkalde de relevante parter med henblik på at finde en holdbar løsning, siger Søren Kirk.  

Muligheden for delaftaler blev oprindeligt indført i forbindelse med finanskrisen omkring 2008.

Her ønskede man politisk at spinde en sikkerhedsnet under virksomheder, så de stadig tog lærlinge, også selvom ordrebogen og økonomien var i minus.