Blev træt af røv-til-bænk: Nu bygger Katrine stort

Kan man godt tage en erhvervsuddannelse, selvom man har gået på gymnasiet? Det måtte Katrine Henriksen overbevise sig selv om, at man godt kan.
- Efter Katrine Henriksen blev student, valgte hun en erhvervsuddannelse. Men det var ikke nemt. Fordi hun havde taget gymnasiet, tænkte hun, at hun skulle på universitetet.
- I dag er hun i lære som bygningsstruktør og vil gerne vise andre unge mennesker, at de sagtens kan vælge en erhvervsuddannelse, selvom de har en studentereksamen.
- Hun vil også gerne vise andre kvinder, at man sagtens kan vælge et håndværkerfag og desuden gøre det lige så godt som mænd, selvom det er fysisk hårdt.
Da Katrine Henriksen blev student, var hun mest af alt lettet over, at hun kunne komme ud at arbejde og slippe for mere ”røv til bænk-undervisning”.
Hendes arbejdsplads blev togene, som kørte mellem Fredericia og Odense, hvor hun skrubbede toiletterne rene.
Da hun fik jobbet, fik hun to dages oplæring.
– Så måtte jeg finde ud af det derfra. Det kunne jeg godt lide, siger hun.
Og efterhånden gik det op for hende, at hun var nødt til at lytte til det, hendes krop fortalte hende. Hun måtte droppe de tanker, der ellers virkede så overbevisende i hendes hoved:
At nu, hvor hun havde taget en gymnasial uddannelse, kunne hun ikke tage en erhvervsuddannelse.
Slå fordomme til jorden
– Til sidst måtte jeg gøre op med mig selv, at det var det eneste, der duede for mig, siger 24-årige Katrine Henriksen.
Og så startede hun på uddannelsen som bygningsstruktør – det, der før hed jord- og betonarbejder, hvor man konstruerer, reparerer og vedligeholder bygninger.
Et felt, der ikke bliver valgt af særligt mange kvinder. Men det vil Katrine Henriksen gerne inspirere flere til at gøre.
Man kan hurtigt blive træt i hovedet, når man sidder røv til bænk og stirrer ind i en skærm. I stedet ser jeg årstiderne skifte.
Katrine Henriksen
– Det er ikke, fordi jeg er gået ind i faget for at være forkvinde, siger hun.
Men hun fandt ud af, at flere syntes, det var spændende, når hun fortalte om at være i faget, og den interesse vil hun gerne gribe.
– Både for at tale for, at der kommer flere kvinder i håndværkerfagene og slå nogle af fordommene til jorden. Men også for dem, der ikke føler, gymnasiet og universitetet er noget for dem. Så de kan se, at der er andre muligheder – det gælder både piger og drenge.
Alfabetisk rækkefølge
Katrine Henriksen har altid haft en lille drøm om at blive en form for arkitekt.
– Men fordi jeg ikke ville på universitetet, var det lidt svært. Så tænkte jeg, at så må jeg jo starte med at bygge husene i stedet for at designe dem.
Hun vidste, at hun ikke ville vælge et af de klassiske håndværkerfag som tømrer eller elektriker. Men på en hjemmeside, hvor erhvervsuddannelserne stod i alfabetisk rækkefølge, faldt hun ret hurtigt over bygningsstruktør-uddannelsen.

Hun tog til Skills sammen med sin far, hvor de talte med entreprenørvirksomheden Aarsleff.
– Da jeg gik derfra, havde jeg et nummer, jeg skulle ringe til. Der gik en måned, og så havde jeg en læreplads.
Årstiderne
I dag har Katrine Henriksen været i gang med uddannelsen i to og et halvt år og har et år tilbage. Hun er skiftevis seks uger på skolen og derefter tre til seks måneder i lære.
Lige nu møder hun ind på Novo Nordisks byggeplads i Odense hver morgen klokken syv mandag til torsdag, hvor de er ved at støbe fundamenter til produktionshaller.
Det er godt at vise, at kvinder kan gøre det lige så godt som mænd, selvom det er et fysisk job.
Katrine Henriksen
Og mens de gør det, får Katrine Henriksen brugt det, hun godt kan lide fra folkeskolen, nemlig matematikken. Hun har ansvar og indflydelse. Og så kommer hun udenfor.
– Mentalt er det rigtig godt for mig. Man kan hurtigt blive træt i hovedet, når man sidder røv til bænk og stirrer ind i en skærm. I stedet ser jeg årstiderne skifte. Nogle mennesker bliver helt overraskede over, at det begynder at blive forår. Det har været på vej i noget tid, konstaterer Katrine Henriksen.
Lyserød hjelm
Når hun går rundt på byggepladsen, skiller hun sig ud, fordi hun er kvinde.
– Jeg er jo ikke usynlig. Jeg har også en lyserød sikkerhedshjelm på.
Den har hun selv valgt.
– Det er en form for statement. Jeg ikke er superfeminin i arbejdstøjet, men jeg kan i det mindste have en lyserød hjelm på. Det er for at gøre opmærksom på, at jeg er her, og at jeg ikke er bange for at være feminin.
Det bringer også kommentarer med sig, fortæller hun, men det er måske en ud af ti, der kan have en negativ undertone.
– Alle de andre synes, det er fedt og behandler mig på samme måde som de mandlige lærlinge. Der bliver ikke gjort forskel.
Ikke forventet
Nogle bliver overrasket over at se Katrine Henriksen på byggepladsen, fordi de er vant til kun at møde mænd. Så taler de lidt om, hvordan hun er endt der.
– Det er jo ment på den bedst tænkelige måde. Jeg kan da også godt se, at hvis man har gået 30 år i et fag uden at se en kvinde, så bliver man sådan: Hold da op, det havde jeg ikke forventet.
Så må man gerne være nysgerrig, mener Katrine Henriksen.
Det er heller ikke nødvendigvis en negativ ting at blive lagt mærke til.
– Det er godt at vise, at kvinder kan gøre det lige så godt som mænd, selvom det er et fysisk job.
