Billigere mad: 3F’ere foretrækker denne moms-løsning

Først kom udmeldingen om fødevarechecken til over to millioner danskere, og onsdag i denne uge fulgte den nye aftale om at nedsætte momsen på fødevarer.

Seks milliarder kroner er sat af til at sænke fødevaremomsen fra 2028.

Det skal helt konkret ske ved, at man enten helt fjerner momsen på frugt og grønt, eller at momsen sænkes på alle fødevarer, fortalte finansminister Nicolai Wammen (S).

Fagbladet 3F har talt med tre 3F’ere, som ikke er i tvivl om, hvilken løsning de foretrækker.

Samuel Jonathan Watsham er kok på en restaurant i Odense og arbejder til dagligt med råvarer og indkøb. Han mener, at momsen bør sænkes på alle fødevarer og ikke kun udvalgte varer. Ellers tror han ikke på, at modellen kan nå at træde i kraft til 2028.

– Det tager tid at ændre på systemerne, og at lave en differentieret moms vil jo kræve et helt nyt system, siger han.

Han ser dog også gerne, at at ændringer i momsen bruges til at skubbe forbrugerne i en sundere retning.

– Hvis man ændrer momsen på fødevarer, så ville det jo være fornuftigt samtidigt at vælge at hjælpe folk til at træffe nogle fornuftige valg.

– Jeg er dog også bekymret for, at en lavere moms vil få nogle fødevarevirksomheder til at hæve priserne, så det ikke batter i den lange bane, siger den 31-årige kok.

“Nu er vi kødspisere her”

63-årige Bente Nibe, der er på seniorpension, mener ligesom Samuel Jonathan Watsham, at en generel nedsættelse af momsen er den bedste løsning.

– Jeg vil foreslå, at man sænker momsen på det hele. Så får alle mulighed for at bruge det til det, de gerne vil, siger hun.

– Nu er vi kødspisere her, og hvis det kun er frugt og grønt, der sættes ned, vil det ikke ændre det store, selvom vi selvfølgelig også har været nødt til at skære ned på kødet.

Hun stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvorfor ændringerne først kan træde i kraft i 2028.

– Jeg kan ikke forstå, at vi skal vente så lang tid. Mange af os kunne måske være borte, inden vi når dertil. Men det er stadig bedre at sætte priserne på fødevarer ned, end det er at give en check, mener Bente Nibe.

– Dem på kontanthjælp eller SU med lave indkomster stryger jo bare ud og køber et eller andet, de har brug for, i stedet for mad. Det så vi dengang med varmechecken, uddyber hun.

For langt ude i fremtiden

57-årige Hanne Visti, der er sceneteknisk koordinator på Det Kongelige Teater, deler bekymringen over, at det først er i 2028, den lavere fødevaremoms forventes at slå igennem.

– Det er for langt ude i fremtiden, for det er nu, vi mangler en hjælpende hånd. Min madkonto er i ren og skær pinsel hver eneste måned, siger Hanne Visti.

For i en husstand, der tæller en partner og seks fælles børn, hvoraf de tre stadig er hjemmeboende, kan det være en bekostelig affære af fylde hylderne i køleskabet.

Hanne Visti pointerer dog også, at der er mange andre, der har mere brug for hjælp.

Hun står ikke selv til at modtage fødevarechecken.

Skal finde bedste model

– Jeg ville også skamme mig over at få den, når jeg ser på forskellige Facebook-grupper, at folk ikke har råd til at købe havregryn, siger hun.

Hanne Visti er tilhænger af at sænke momsen på fødevarer, men har dog sine forbehold i forhold til at gøre eksempelvis slik billigere.

Aftalen om en momsnedsættelse på fødevarer er indgået mellem regeringspartierne, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet vil “relevante interessenter og eksperter” blive inddraget sammen med fem ministerier for at finde ud af, hvilken model der giver bedst mening.