Den amerikanske journalist Dan Tynan har specialiseret sig i en humoristisk tilgang til nutidens teknologi. Han har lavet en række gode råd, som forældre kan tænke lidt over.
Ifølge ham skal børn nemlig kende til reglerne ved at færdes i de sociale medier, men til gengæld skal du som forælder også have nogle regler om, hvad der er ok at skrive og gøre, når du er på Facebook med dit barn – og barnets 900 nærmeste venner.
Fire gode råd til forældre på Facebook
1: Forbyd aldrig dine børn at blive medlem af FacebookMåske er du en af de forældre, som synes, at Facebook er en dårlig idé, men hvis dine børn vil være på Facebook, så gør de det. Hvis ikke hjemme så i skolen eller hos deres kammerater. Det er derimod meget bedre at lade dem være på Facebook hjemme, for så har du en bedre mulighed for at holde øje.
2. Gør aldrig børnene forlegne
At gøre ungerne forlegne og flove overfor venner og familie kan være en forælderjoke, men gør du blot det én gang på Facebook, så vil ungerne bare slette venskabet med mor eller far, og så har du ingen mulighed for at holde øje med, hvad de laver.
3. Bliv ikke venner med børnenes venner
Lad være med at sende venneanmodninger til dine børns venner. Lige meget, hvad motivet er, så er det bare for meget. Hvis børnenes venner gerne vil være venner med dig, så er det ok, så længe du lader være med at skrive alt muligt på deres væg.
4. Lad være med at være formanende
Lad være med at kommentere og være formanende over for børnenes statusopdateringer. Så er det bedre at tage en snak med ungerne off-line.
