Flere ulykker trods mere sikkerhedsudstyr

Ser man alene på bygge- og anlægsområdet, er antallet af arbejdsulykker steget med 6,4 procent, men det har Stephan Visser, der driver rådgivningsvirksomheden Sikkert Tag I/S, en god forklaring på. Han ser dagligt, at sikkerhedsudstyret bruges forkert, eller at det er det forkerte sikkerhedsudstyr, der bliver benyttet.
”Det giver en falsk tryghed, hvis man bruger sikkerhedsudstyret forkert. I bygge- og anlægsbranchen er der eksempler på håndværkere, der fastgør deres sikkerhedsline til antennekabler og lignende, mens de arbejder på taget af en bygning under opførelse. Og et antennekabel kan altså ikke holde til vægten af en mand i frit fald,” siger Stephan Visser.
Han mener, at bygherrer og bygningsejere skal tage et større ansvar for at sikre, at sikkerhedsudstyret bliver brugt korrekt. Sekretariatsleder i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg, Jakob Munk, erkender, at nogle virksomheder glemmer at få indkøbt det korrekte grej.
”Men problemet er også, at mange håndværkere har en arbejdskultur, hvor de er villige til at løbe en risiko, og så bliver linen og selen liggende i bilen, når de skal op og arbejde i højderne,” siger Jakob Munk.
Ifølge Stephan Visser er det også et problem, at der sjuskes med det sikerhedsudstyr, der skal opsættes permanent i den afsluttende fase af et byggeri, og som skal sikre håndværkere, som fremover skal vedligeholde bygningerne.
”I mange tilfælde bliver et permanent sikkerhedsudstyr, vi monterer på tagene, modificeret af entreprenøren. Det skaber farlige situationer for håndværkere, som efterfølgende skal efterse og vedligeholde taget,” siger Stephan Visser.
Tilsynschef i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen påpeger, at sikkerhedsudstyr ikke er en garanti for, at der ikke sker ulykker.
”Ser vi for eksempel på byggepladser, er de største problemer for sikkerheden, at der ikke er ordentlige adgangsforhold, eller at der ikke er ryddet op på byggepladserne,” siger Hasse Mortensen.