Det fremgår af udredningen af arbejdsulykken og det strakspåbud, som Arbejdstilsynet udstedte til den polske underentreprenør Kormal efter arbejdsulykken 28. marts.
Det polske selskab med omkring 37 ansatte bygningsarbejdere er underentreprenør for Pihl & Søn, som har hovedentreprisen på det kommende søfartsmuseum i Helsingør.
Groft svigt
Arbejdstilsynet fastslår, at det tunge tårn ikke var afstivet, som det fremgår af vejledningen. Materiellet til sikringen af tårnet var heller ikke i umiddelbar nærhed af, hvor arbejdet fandt sted.Chefen for Arbejdstilsynets juridiske afdeling, Charlotte Friis, ønsker i vurderingsfasen ikke at udtale sig om sagen.
Hos 3F mener man, at der er tale om alvorligt svigt fra ledelsen.
– Der er tale om et svigt af dimensioner fra ledelsens side. Der er ingen tvivl om, at ledelsen har svigtet sin tilsynsforpligtigelse og ikke har levet op til sit ansvar, sig Palle Larsen, der er leder af arbejdsmiljøpolitisk afdeling i 3F. Han henviser til det faktum, at ledelsesrepræsentanten havde været på byggepladsen blot få minutter inden dødsulykken.
Kormal: Alle regler blev fuldt
Han vurderer, at den senere juridiske udredning af arbejdsulykken kan udmunde i, at der ikke rejses tiltale. Eller at der bliver idømt en bøde.– Resultatet kan blive en latterlig bøde. Det er den højest mulige straf i dag. Men det er dyb foragt for menneskeliv, understreger Palle Larsen.
Hos Kormal mener man ikke, at der er tale om sikkerhedssvigt.
– Alle procedurer og regler blev fuldt af Kormal. Ulykken skete som følge af ekstraordinære omstændigheder, siger Tadeusz Iwanowski fra Det svensk-polske Handelskammer, som er talsmand for Kormal.
