Fra Glud til Blomsterpark
Lad os sige, at vi en herlig sommerdag vil køre fra hjemmet i Glud til Jespershus Blomsterpark.Rejsen starter på maps.google.dk med at finde det rette kortudsnit og
- Højreklikke på udgangspunktet og vælge “Rutevejledning herfra”
- Højreklikke på slutpunktet og vælge “Rutevejledning hertil”.
Google foreslår nu 3 ruter ude til venstre og tegner den første ind på kortet.
Skræddersy din rute
Den første rute er den hurtigste, hvis man er i bil.Man kan også vælge at se ruten som en cyklist eller fodgænger. Så får man kortere rute, mindre veje og længere rejsetid.
Er man ikke tilfreds med den første, den bedste rute, kan man ude til venstre vælge en af de to andre foreslåede ruter. Google Maps tegner dem straks ind på kortet.
Men man kan faktisk skræddersy sin rute.
Fra Glud til Blomsterpark over Kjellerup
Lad os sige, at vi på vej fra Glud til Blomsterparken lige vil et smut ind til Moster Asta i Kjellerup til en kop kaffe.Vi holder nu musen over et sted på ruten og tilbydes “Træk for at skifte rute”.
Tilbud om ny rute
Vi trækker nu ruten forbi Kjellerup og får ny rutevejledning og nyt overslag på rejsetiden.Nyttigt for cyklister og løbere
Det her med at skræddersy ruter er især nyttigt for cyklister og løbere.Man kan på Google Maps hurtigt finde ud af, om ens tur er til at klare, eller om man er ved at gabe over mere, end man kan sluge.
Herover bruges Google Maps til en lille cykeltur rundt på Mors.
En 30 kilometers cykeltur er ikke noget en god sommerdag. Men benene kan jo blive trætte, eller det kan blive et frygteligt tordenvejr.
Heldigvis kan man også bruge Google Maps til at finde ly på campingpladser. Man søger simpelthen på “camping” oppe i søgefeltet, og Google fremviser straks alle de campingpladser, den kender. Med links til hjemmeside, telefonnumre og meget andet nyttigt.
Virker overalt
Disse tricks:- vælg rute
- vælg transportmiddel
- tilpas rute
- find camping, hotel, cafe, kano, supermarked
…virker ikke kun i Danmark. De virker overalt i verden.
Det gør Google Maps til en meget, meget nyttig rejseplanlægger, hvor man på ingen tid, kan få en ganske god idé om, hvordan man skal rejse gennem et område.
