En virksomhed må nemlig gerne betale for en medarbejders øjenoperation, og det kan være en fordel for dem, hvis medarbejderen kommer til at arbejde mere effektivt. Firmaet kan trække udgiften fra i deres regnskab og i deres skatteopgørelse.
Den ansatte skal derimod stadig betale skat af beløbet, men skatte-finten gør, at udgiften ved operationen bliver meget mindre.
Så meget er der at tjene
Virksomheder kan også ved andre lidelser betale medarbejderes operationer, hvis ikke det offentlige dækker. Det kan være ved fedmeindgreb med fjernelse af overskydende hud.Hvis en øjenoperationen koster 25.000 kroner, betaler den ansatte i arbejdsmarkedsbidrag og skat typisk 40 procent. Det betyder, at den reelle udgift for den ansatte bliver 10.000 kroner.
SKAT bliver dog ikke snydt, men får lidt mindre ind fra virksomheden og til gengæld mere fra den ansatte.
Intet krav om lægeanbefaling
SKATs nye afgørelse kommer i en konkret sag, hvor en virksomhed redegjorde for, hvordan en ansat kunne komme til at arbejde bedre uden briller.Hvis virksomheden skal trække udgiften fra i sit regnskab, skal operationen dog kunne knyttes til firmaets drift. Men det forlanges ikke, at indgrebet skal gøre, at den ansatte arbejder mere effektivt.
Der er heller intet krav om, at en læge skal ordinere eller anbefale operationen. Personen tager selv stilling til, om det er en god idé eller nødvendigt med behandlingen.

