Selv om Arbejdstilsynet i årtier har henlagt dødsulykker på grund af familiære og nære relationer, kan tilsynet ikke forklare dets egen praksis, eller hvor nære relationerne skal være, før en ulykke bliver henlagt.
Men der er nødt til at være faste retningslinjer for, hvornår tilsynet henlægger dødsulykker på grund af familiære og nære relationer mellem arbejdsgiveren og den afdøde. Det mener advokat Martin Haug, Haug Advokater, der er specialist i blandt andet ansættelses- og erstatningsret, og ligesom flere andre eksperter kritiserer tilsynet.
– Jeg kan godt følge, at Arbejdstilsynet ønsker at tage det samme menneskelige hensyn, som man også gør i straffesager. For eksempel hvis du kører over for rødt, og der sker en ulykke, hvor din hustru bliver dræbt. Så giver det mening, at politiet tager hensyn. Det samme giver mening, hvis en landmand i en arbejdsulykke kommer til at bakke hen over sit eget barn. Eller andre arbejdsulykker, hvor der er helt oplagt, at der var tale om et hændeligt, tragisk uheld, siger Martin Haug.
– Men der er nødt til at være en klar afgrænsning i forhold til Arbejdstilsynets praksis. Jeg mener ikke, at man kan henlægge dødsulykker, hvor der er tale om perifer familie eller venskabelige forhold. Og det er problematisk, hvis der ikke falder en bøde eller ikke bliver rejst retslig tiltale efter en dødsulykke, fordi arbejdsgiveren og den afdøde engang har siddet og drukket øl sammen. Også af hensyn til at undgå fremtidige ulykker, bør alle ulykker som udgangspunkt efterforskes, siger han.
Arbejdsgiveren har en omsorgsforpligtelse
Martin Haug oplyser, at han i de arbejdsskadesager, som han har siddet med, ikke har oplevet, at der blev taget hensyn til de personlige relationer mellem en arbejdsgiver og en afdød medarbejder.
– Men en arbejdsgiver har en omsorgsforpligtelse over for sine ansatte. Den forpligtelse bruges både inden for arbejdsmiljøstrafferetten og erstatningsretten, og forpligtelsen indebærer, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet kan udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, og at ulykker ikke gentager sig, siger Martin Haug.
Advokat Finn Schwarz fra advokatfirmaet Horten er ekspert i blandt andet ansættelses- og erstatningsret. Han undrer sig over Arbejdstilsynets praksis med at henlægge dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker på grund af familiære eller nære relationer.
– Jeg har haft en sag, hvor en medarbejder kom meget, meget alvorligt til skade, da han skar toppen af en olietank. Olietanken eksploderede i medarbejderens ansigt, og han fik kraniebrud og andre læsioner. Men Arbejdstilsynet henlagde sagen, fordi det var medarbejderens svoger, som ejede virksomheden. Den praksis undrede jeg mig meget over, siger Finn Schwarz.
Ulykker på jobbet og i trafikken kan ikke sammenlignes
Arbejdstilsynet har over for Fagbladet 3F blandt andet forklaret dets praksis med, at man også kan slippe for straf, hvis man overtræder færdselsloven, og ens nærmeste familie omkommer, men man selv overlever.
Men der er forskel på færdselsloven og arbejdsmiljøloven. Og du kan ikke sammenligne en trafikulykke, hvor du kører over for rødt, og din ven på passagersædet mister livet, med en arbejdsulykke, hvor du som arbejdsgiver overtræder reglerne, og din ven bliver klemt ihjel under en skorsten under et nedrivningsarbejde. Det mener Marie-Louise Holle, der er adjunkt ved juridisk institut på Copenhagen Business School (CBS).
– Arbejdsrelaterede dødsulykker og dødsulykker i trafikken kan ikke sammenlignes, siger Marie-Louise Holle.
– Fordi en arbejdsgiver både har ansættelsesretten og ansvaret for, at det arbejde, de ansatte bliver sat til at lave, bliver udført på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, siger hun.
Arbejdsgiveren må indregne risikoen for en ulykke
Dermed anfægter Marie-Louise Holle også Arbejdstilsynets lange praksis med at henlægge dødsulykker, hvis der er familiære eller nære relationer mellem arbejdsgiver og den afdøde.
– Når en arbejdsgiver går i gang med en opgave, bør han eller hun økonomisk kunne indregne risikoen for, at en eller flere af de ansatte kommer ud for en ulykke. Arbejdsgiverne må være indstillet på, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, fastslår Marie-Louise Holle.