Men selvom loven er ens for alle, er der enorme forskelle i, hvor hyppigt kommunerne bruger ressourceforløb. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Faaborg-Midtfyn kommune er den kommune, som hyppigst sender ledige i ressourceforløb. Her er 278 borgere sendt i et ressourceforløb. Det svarer til, at 9,2 for hver 1.000 borgere i den arbejdsdygtige alder er i ressourceforløb.
Helt anderledes ser det ud for Dragør Kommune. Her er der kun 5 borgere, som er havnet i et ressourceforløb. Det svarer til, at kun 0,6 for hver 1.000 borgere i den arbejdsdygtige alder er i ressourceforløb.
Skive: Vi redder mange borgere
Skive er en af de kommuner, som oftest sender de svage ledige i ressoruceforløb. Lige nu er 213 borgere i ressourceforløb. Det svarer til 7,5 for hver 1.000 borgere i den arbejdsdygtige alder.– Vi var i Jobcentret mentalt drejet ind på at arbejde tværfagligt og dermed at tænke ressourceforløb ind fra starten. Samtidigt afsatte vi omkring en million kroner – eller to en halv mand – til alene at styre og facilitere ressourceforløbene. Så vi fik ret hurtigt en model sat op og kom i gang, forklarer Lars Harder, arbejdsmarkedschef i Skive Kommune.
Men mange ressourceforløb er dog ikke lig med høj beskæftigelseseffekt.
– Vi kan ikke måle, om det har en beskæftigelseseffekt. Om det flytter mere end ellers. Men vi har heller ikke rigtigt nogle valide data endnu på grund af ressourceforløbenes længde, siger Lars Harder med henvisning til, at reformen kun har eksisteret i to år.
– Men jeg tror på, at jo flere øjne, der kigger på en sag, jo større sandsynlighed vil der være for, at nogen får en god ide. Og vi har altså borgere, der føler, at de er blevet meget mere hørt. Så vi ”redder” nogen, vi ellers ikke ville have opfanget. Men om det er 2, 20 eller 200, kan jeg ikke sige, siger arbejdsmarkedschefen.
I kortet over artiklen kan du se, hvor hyppigt din kommune sender borgere i ressourceforløb i stedet for at give dem førtidspension eller fleksjob. Læser du med på mobilen, kan du se kortet her.