Et flertal på 86 procent af de stemmeberettigede valgte at sige ja til den nye 3-årige overenskomst.
– Som forhandler er jeg glad for, at der er god opbakning til de det resultat, vi har opnået, siger formanden for Byggegruppen i 3F, Kim Lind Larsen.
Social dumping er skadeligt
Den nye overenskomst med Dansk Håndværk ligner på den økonomiske side meget de resultater, der blev opnået på det private område ved OK-forhandlingerne i 2014.– Vi har opnået et resultat med Dansk Håndværk, som flugter det øvrige private område i 2014. Dermed er det også lykkes os at sikre en positiv udvikling i reallønnen, siger Kim Lind Larsen.
Han hæfter sig også ved, at der er stor enighed om, at social dumping er meget skadeligt for såvel arbejdsgiverne som de ansatte. Og at der er en fælles vilje til at gøre noget ved problemerne.
Stemmer elektronisk
Enigheden over forhandlingsbordet forplanter sig også til konkrete initiativer, som skal sikre arbejdspladser og praktikpladser i lokalsamfundene. Parterne skal blive bedre til at bruge hinanden til at afklare og løse uenigheder om tolkningen af overenskomsten.Kim Lind Larsen noterer sig, at medlemmerne i vid udstrækning har taget den elektroniske afstemningsform til sig. Mere end tre gange så mange valgte at tænde pc’en og afgive deres stemme via internettet end ved at sende stemmesedlen med snailmail.
