Efter folketingsvalg, regeringsdannelse og sommerferie har staten travlt med at indgå en milliardaftale med kommunerne om deres økonomi for næste år.

Normalt begynder forhandlingerne i slutningen af april. Men først onsdag sætter parterne sig ved forhandlingsbordet i Finansministeriet.

- Vi skal lave en aftale i løbet af kort tid, som sætter velfærden først, men hvor vi også erkender, at vi ikke når det hele i den første aftale, og vi skal også have pengene til at passe.

- Til sidst skal vi lave en samlet aftale, hvor vi har kommune-, regions- og finanslovsaftale, og der vil vi binde enderne sammen, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Han lufter dermed tanken om, at en større del af pengene til både kommuner og regioner først falder på plads, når finansloven formentlig lander sidst på året.

Udgangspunktet er, at en ren økonomiaftale skal være på plads i starten af september. Herefter skal kommuner og regioner udarbejde budgetter, der senest skal sendes til Finansministeriet 5. november.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) erkender, at der er travlt.

- Vi plejer at være færdige for to måneder siden, så der er tryk på. Nogle af processerne i kommunerne bliver presset af det her.

- Med de meldinger, der er kommet, er det et pænt milliardbeløb, vi taler om. Kommunerne er meget større end regionerne, så det vil naturligt være et større tal, siger han om regionernes krav på to milliarder kroner.

Tidligere onsdag var Danske Regioner til forhandlinger med finansministeren, og onsdag eftermiddag er det kommunernes tur.

Socialdemokratiet har tidligere rejst et ønske om at spare tre milliarder kroner på konsulenter i stat, regioner og kommuner, hvor der årligt bruges 11 milliarder kroner.

Det vides dog ikke, om det er en del af årets forhandlinger med regionerne og kommunerne. Finansministeren nævner selv, at der skal spares på administration, men svarer ikke klart på, om det er konsulenter, der skal spares på.

- Man bruger rigtig mange penge på administration, og vi vil gerne have, at flere penge bruges i den borgernære service, og færre penge bruges på administration, siger Wammen.

KL har dog svært ved at se, at der kan spares meget mere i kommunerne.

- Vi kigger hele tiden på vores administration, og vi har også lavet ganske store besparelser henover årene.

- Jeg har ikke indtryk af, at kommunerne hyrer unødig konsulentbistand.

- Det afhænger af beløbets størrelse, og hvad man har tænkt sig at gøre. Det kan være, regeringen vil prøve at reducere i det bøvl og bureaukrati, der er i det statslige område, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

/ritzau/