Alle ukrainere lider under den snart ti måneder lange krig – men medlemmerne af fagforbundet MTWTU er mere udsatte end de fleste. De organiserer havnearbejdere, søfolk og andre, der arbejder maritimt.

- Det vigtigste for os lige nu er sikkerhed. Vores medlemmers liv og helbred er det, der fylder allermest, forklarer Oleg Grigoryuk, formand for fagforbundet. 

Han besøgte 3F’s kongres i september, og kort forinden blev havnen i den ukrainske by Odessa, hvor flere af forbundets medlemmer arbejder, ramt af en bombe. En civil ukrainer døde.

- Det er et enkelt eksempel på den fare, vores medlemmer arbejder og lever under. Ikke bare i havnene, men i høj grad også på havet, hvor de sejler med risikoen for at blive beskudt, siger Grigoryuk.

Farlige sejladser

Skibe og søfolk har haft svært ved at gå ud fra Odessa og andre havnebyer, selvom der sker en vis eksport af korn gennem en passage, som er aftalt af krigens parter.

- Vi har fra starten været skeptiske over for sikkerheden i aftalen. De største og mest stabile rederier ønsker ikke at tage risikoen ved at sejle ud af landet, og det bliver derfor skibe og rederier med ringere sikkerhed og uden overenskomster, der tager på de farlige sejladser – med endnu større risiko for søfolkene til følge, siger Grigoryuk.

- Det er risikabelt, men der er en økonomisk effekt, og det er nødvendigt for verdens befolkning at få skibene ud. Vores medlemmer tager risikoen, fastslår formanden.

Ud af Ukraines 120.000 søfolk er kun få tusinde på havene på grund af krigen, og det har skabt problemer for hele den globale søfart.

- De er højtuddannede, og man kan ikke bare udskifte dem. Derfor har det også en negativ effekt for den globale økonomi, der i forvejen er hårdt ramt. Vores medlemmers viden er magt – men det er desværre ikke blevet særlig anerkendt af landets regering. Søfolkene og havnearbejderne modtager ingen understøttelse, selvom mange af dem har mistet arbejdet på grund af krigen, siger Oleg Grigoryuk.

Regeringen angriber rettigheder

Selvom sikkerhed har den højeste prioritet, kæmper Ukraines fagbevægelse også med angreb på andre fronter.

Oleg Grigoryuk er dybt bekymret over Zelenskyj-regeringens linje over for arbejderrettigheder.

Ukraines parlament har for nyligt vedtaget en lov på arbejdsmarkedsområdet, som begrænser en lang række fundamentale rettigheder for arbejderne. Den fjerner retten til at organisere sig i firmaer med over 250 ansatte, forringer beskyttelsen af arbejdere og gør det muligt at annullere overenskomster.

- Desværre bruger regeringen krigen og den turbulens, den medfører, til få gennemført reformer mod arbejderne og deres vilkår. Reformer, som man tidligere har forsøgt sig med. Det fratager os også retten til at strejke og demonstrere. Loven ophæves ved krigens afslutning, men for os ringer alarmklokkerne, for kan vi reelt komme af med loven til den tid, spørger Grigoryuk.

Han forklarer, at det er svært offentligt at kritisere regeringens og parlamentets tiltag. 

- Vi får skudt i skoene, at vi støtter fjenden og aggressorerne, når vi er kritiske, og det gør enhver anden også. Det er en måde at forsøge at lukke munden på fagbevægelsen, lyder det.

Han er ikke i tvivl om, at loven vil have stor negativ effekt.

- Vi vil se flere fyringer, lavere erstatning til de fyrede og færre rettigheder. Men vi er nødt til at tænke fremad. Vi må forudse, at den økonomiske krise kan ramme Ukraine efter krigen, og så kan det let blive arbejderne, der betaler regningen. Derfor må vi netop nu organisere os og stå op imod undertrykkelsen, siger Oleg Grigoryuk.

Midt i kampen for at overleve og fastholde rettigheder foregår der da også mere almindeligt fagforeningsarbejde: Et rederi ville for nyligt fyre 200 ansatte, men MTWTU fik forhandlet antallet ned til 20, fortæller ukraineren.

Fagforeningsbygning blev brændt af

Oleg Grigoryuk har fået meget inspiration med hjem fra sit besøg i Danmark, forklarer han:

- Jeg oplevede en utrolig støtte og solidaritet fra alle de 3F-afdelinger og medlemmer, jeg mødte. Det var samtidig helt befriende at møde arbejdere, der er stolte af deres fagforening, og som vægter det sociale ansvar så højt, siger Grigoryuk

For ham begyndte krigen i øvrigt ikke i februar i år, men otte år tidligere, fortæller han:

- Den 2. maj 2014 blev vores fagforeningskontor i Odessa angrebet med molotovcocktails, og 49 mistede livet. Ikke vores ansatte, men folk der søgte tilflugt, fortæller formanden for MTWTU.

Han var der ikke selv og kender ikke alle detaljer i massakren. 

- Jeg sad chokeret og så det i TV. For os startede krigen den dag, siger han.