Asger Havstein Eriksen
Anna Lohmann Ahlbom
Alexander SokolerTraditionelle kvindefag rammes oftere af fysisk og psykisk vold, viser data fra Arbejdstilsynet.
Hver gang én mand udsættes for vold på jobbet, rammes to kvinder.
Det viser en gennemgang af data fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F har foretaget.
I alt 14.438 anmeldelser, som dækker visse typer af fysisk og psykisk vold, har tilsynet modtaget fra 2013 til 2017. I 9.610 af tilfældene var offeret en kvinde.
Professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Åse Marie Nielsen, forklarer forskellen mellem kønnene med, at kvinder arbejder i brancher, hvor vold oftere forekommer.
- Kvinder arbejder i fag med mere borgerkontakt, som fører til mere vold. Det kan for eksempel være på en døgninstitution, hvor de arbejder med mennesker, som ikke helt ved, hvad de selv gør, siger hun.
Forskellige slags vold
Volden kan ifølge Åsa Marie Nielsen ikke undskyldes eller ignoreres af den grund.
- Men det er en forklaring på, at kvinder i højere grad anmelder vold, siger hun.
Samtidig understreger professoren, at voldsanmeldelser dækker en lang række af forskellige typer ulykker.
- Det er vold, når et barn i en børnehave bider en pædagog i fingeren, men også når en indsat i et fængsel overfalder en ansat. Men det er jo to meget forskellige hændelser, siger hun.
Syg af trusler
Psykolog og forsker Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, har forsket i, hvad vold på arbejdet gør ved mennesker, og ifølge ham er særligt ens egen oplevelse af episoden afgørende.
- Får du et slag på kinden, kan du være bange for at dø, fordi du ikke ved, hvordan det vil ende. Det er derfor ikke hændelsen udefra set, der afgør, hvor voldsom efterreaktionen er, siger Lars Peter Andersen.
Af samme grund kan trusler om vold virke mere truende.
- Hvis du bliver slået, så er det afsluttet. Trusler om vold er ikke afgrænset i hverken tid eller rum, så det er svært at forholde sig til, siger forskeren.
De fleste har lettere ved at bearbejde det, hvis en dement eller udviklingshæmmet beboer på et bosted slår på dem i affekt, end hvis de bliver overfaldet af en tilfældig person på gaden.
- Hvis man ude på gaden bliver slået ned, kan det være en psykopat, der er ude på at skade dig. Sker det i affekt, er det lettere at bearbejde, siger han.
Chefen skal støtte
Chefens støtte efter et overfald er vigtig, forklarer Lars Peter Andersen.
Faktisk fylder perioden efter overfaldet mere end selve episoden.
- Hvis man oplever, at man bliver kritiseret og får at vide, at man selv var ude om det, eller hvis ledelsen trækker på skuldrene og siger, at “hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du smutte,” bliver reaktionerne forstærket, fortæller Lars Peter Andersen.
