Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det kan være fornuftigt at sænke beløbsgrænsen nu, fordi der mangler arbejdskraft, siger vismændene i ny rapport. Men grundlæggende er der ikke problemer på arbejdsmarkedet, mener de. 3F advarer igen om at sætte grænsen ned, så det bliver endnu lettere at hente arbejdskraft fra tredjelande.

Danske virksomheder kan hyre, hvem de vil, indenfor EU's grænser. Men vil de udenfor, er der regler. Nu siger formandskabet for det økonomiske råd, at der ikke er noget i vejen for at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så det bliver lettere for virksomhederne også at få arbejdskraft udenfor EU. Men det er der ikke enighed om.
Arkiv: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Skal arbejdsgiverne have lov at hente mere arbejdskraft til Danmark fra Kina, Nepal eller andre lande udenfor EU – til en lavere løn?

Ja, det er der ikke noget i vejen for, mener de økonomiske vismænd.

Det er i dag, at formandskabet for det økonomiske råd – de såkaldte vismænd – giver en status over dansk økonomi, som det sker to gange om året.

I dag kan danske arbejdsgivere frit hyre alle de lønmodtagere, de vil, indenfor EU’s grænser. Men for arbejdskraft udenfor Europa er der særlige regler. Her kan virksomhederne bruge en ordning – beløbsordningen – som siger, at arbejdsgivere kan ansætte en person fra et ikke-EU-land, hvis lønnen er mindst 445.000 kroner om året. Altså en form for specialist.

Det er den grænse, som arbejdsgiverne gerne vil have sat ned for at få mulighed for at hente endnu flere udenlandske arbejdere til Danmark.

Nu melder vismændene sig i koret. Fordi der lige nu mangler arbejdskraft i visse brancher, kan det være et fornuftigt tidspunkt at sænke grænsen, lyder det fra vismændene.

Konkurrence om almindelige job

Men det er 3F’s forbundsformand, Per Christensen, som er medlem af det økonomiske råd, ikke enig i.

- Arbejdsgiverne har stirret sig blinde på den éne mulighed. Som om det er det eneste, der dur. Problemet er, at en lavere beløbsgrænse vil åbne for at importere folk, der kan tage helt almindeligt faglært arbejde og derved presse danske lønmodtagere unødigt, mener Per Christensen.

Ifølge beregninger fra 3F så vil en beløbsgrænse på 360.000, som Venstre og Konservative har foreslået, betyde, at danske faglærte som tømrere, kontoransatte, lastbilchauffører, smede og andre, vil få konkurrence.

3F-formanden mener, det er unødvendigt at hente almindelige lønmodtagere udenfor EU.

- Først og fremmest er der stadig 100.000 danske ledige, som mangler et arbejde. Der er lærlinge, som ikke kan få en læreplads. Der er millioner af ledige indenfor EU’s grænser. Det giver ikke mening, at mangel på arbejdskraft i bred forstand skal løses ved at hente folk fra andre kontinenter, siger Per Christensen.

Han undrer sig i øvrigt også over, at arbejdsgiverne ikke forpligtes til at slå deres ledige stillinger op.

- Forudsætningen for, at man kan søge de ledige job, er, at man ved, at de er der, tilføjer han.

I øvrigt er der flere andre ordninger, som virksomhederne kan bruge, hvis de ikke kan finde nogen hjemlige eller andre EU-borgere til jobbet. For eksempel har der siden sidste sommer været en positiv-liste for faglærte fra 3. lande, som virksomhederne kan hente til sædvanlige løn- og arbejdsforhold, hvis de ikke kan få dansk arbejdskraft. De bruger den bare stort set ikke.

Ikke et grundlæggende problem

Corona-krisen gav dele af arbejdsmarkedet en rystetur med nedlukninger og genåbninger, og der er stadig efterdønninger.

Efter genåbningerne har mange arbejdsgivere manglet arbejdskraft samtidigt, og siden det tager tid at finde den rette til jobbet, kan virksomhederne opleve, at konkurrencen om arbejdskraften er blevet hårdere, siger vismændene. Samtidigt lagde corona-indsatsen beslag på især unge mennesker, der foretrak at arbejde som podere til en god timeløn. Desuden var der færre udlændinge, som pendlede til Danmark for at arbejde.

Men ifølge vismændene er der dog ikke noget grundlæggende problem på arbejdsmarkedet, selvom nogle brancher mangler arbejdskraft. Problemet er ikke strukturelt, som det hedder på vismandssprog.

Til gengæld er økonomien kommet sig i rekordfart ovenpå krisen, og i juli måned var der endda 50.000 flere i arbejde end før krisen. Der er også flere udlændinge i arbejde nu end før.

Du kan selv dykke ned i rapporten, som vil blive lagt på siden her.

I grafen nedenfor kan du se, hvordan danskernes løn er fordelt. Det giver en idé om, hvor store andele af danske lønmodtagere der risikerer at kunne mærke det, hvis der pilles ved beløbsgrænsen.