Gå til hovedindhold

I ny rapport roser vismænd efterlønsreformen for at have bidraget til en større arbejdsstyrke. Men de glemmer bagsiden af medaljen, nemlig at flere seniorer er ledige og syge, lyder kritikken.

Formændene for de økonomiske vismænd med overvismand Michael Svarer i spidsen har fremlagt konklusioner om dansk økonomi for foråret 2019. En pointe i rapporten er, at efterlønsreformer har øget arbejdsstyrken. Men de glemmer bagsiden ved det, mener flere. Michael Svarer: "En relevant pointe, men ikke vores ærinde."
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Der er en tydelig sammenhæng mellem efterlønssystemet og adfærden på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen på, at arbejdsstyrken er vokset til nye rekorder, er, at der er blevet færre efterlønsmodtagere.

Det skriver formandskabet for Det Økonomiske Råd - også kaldet vismændene - i deres nyeste rapport om dansk økonomi, som netop er offentliggjort.

Siden 2014 er efterlønsalderen opjusteret fra 60 får. 1. juli i år stiger den til 63 år. Det har fået beskæftigelsesgraden for seniorerne til at stige, mener vismændene.

- Erfaringer fra de hidtidige forhøjelser af efterlønsalderen giver dermed en tydelig indikation af, at reformerne fører til senere tilbagetrækning og øger beskæftigelsen, lyder det fra vismændene.

Der er en bagside

Per Christensen, forbundsformand for 3F, mener, at vismændene har en blind vinkel i deres rapport.

- Vismændene glemmer at nævne, at medaljen har en bagside. For i takt med at tilbagetrækningsalderen stiger, er der mange, der betaler prisen - nemlig dem, der er for slidte til at arbejde, men for raske til at få tilkendt for eksempel førtidspension. Rigtig mange af vores ældre medlemmer begyndte tidligt på arbejdsmarkedet og har haft fysisk krævende job og spiser smertestillende piller for at komme igennem arbejdsdagen, påpeger Per Christensen og fortsætter:

- De mangler mulighed for at komme ud af arbejdslivet på en værdig måde, og de kommer i klemme mellem de store forringelser af efterlønnen og de forhøjelser af pensionsalderen, som vi ser i disse år.

Flere tal peger i samme retning: Både sygefraværet og ledigheden blandt seniorer er vokset (se grafik).

Ekspert: Effekt er usikker

Professor ved Aalborg Universitet (AAU), Per H. Jensen, der er ekspert i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mener, at vismændene tager fejl, når de tillægger efterlønsreformen afgørende betydning for, at seniorer i stigende grad er i arbejde:

- Beskæftigelsen blandt seniorer er steget kontinuerligt siden år 2000, færre og færre er gået på efterløn, selvom de kunne. Det hænger sammen med, at uddannelsesniveauet blandt seniorerne er steget, og at en mindre del har hårdt fysisk arbejde, siger han.

- Det er rigtigt, at der kom en yderligere stigning, da efterlønsreformen blev indfaset fra 2014, men politikerne sparkede en åben dør ind, da de tvang folk til at trække sig senere tilbage for nogle grupper af seniorer. Men det gjaldt imidlertid ikke gruppen af seniorer, der startede tidligt og har haft fysisk belastende arbejde. Nu ser vi så de første tegn på, at der er grænser for, hvor mange man kan få i arbejde ved at øge pensionsalderen, siger Per H. Jensen.

Samtidig med at efterlønsalderen stiger, stiger folkepensionsalderen som bekendt også. Men til gengæld er det ikke givet, at en stadigt stigende pensionsalder vil få den forventede effekt, siger vismændene: Her kan andre ting spille ind, nemlig at seniorer kan være påvirket af dårligt helbred, eller at flere vil trække sig tilbage for egne penge.

Gabet vil vokse

Den pointe er professor Per H. Jensen fra AAU til gengæld helt enig i. Han henviser til tal fra EU-kommissionen, som viser, at der vil udvikle sig et stigende gab mellem den alder, hvor folk oplever, at de er nødt til at trække sig tilbage, og folkepensionsalderen. Mens pensionsalderen i Danmark vil være på 71,5 år i 2050, forventes den reelle tilbagetrækningsalder ikke at blive højere end 67,4 år.

- At levealderen stiger er jo ikke lig med, at vi får flere år, hvor vores sundhed og arbejdsevne er intakt. De seneste tal for danskernes sundhed tyder på, at antallet af år med godt helbred stiger langsommere end den stigende levealder, siger han.

- Man skal huske, at en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder netop er et gennemsnit. Det betyder jo, at halvdelen trækker sig tilbage før. Hvad skal de leve af? Mange vil sandsynligvis ryge over i andre forsørgelsessystemer, siger han.

3F’s forbundsformand frygter, at folk med ingen eller kort uddannelse vil opleve ulighed i pensionsvilkårene.

- I 3F er vi nervøse for, at vores medlemmer er blandt dem, der ikke kan arbejde længst, samtidig med at en del ikke har ligeså store pensionsformuer som for eksempel akademikere. Vi risikerer, at det bliver de mest velstillede og mindst slidte, der kan vælge at gå før tid, mens andre risikerer at må hutle sig gennem de sidste år på arbejdsmarkedet, siger Per Christensen.

Han ser frem til, at der findes en politisk løsning, som sikrer mulighed for en værdig tilbagetrækning.