Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udflytningen af job til udlandet er faldet markant. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Virksomhederne har fået øjnene op for, at der er gode konkurrencevilkår og kvalificeret arbejdskraft herhjemme, siger professor.

Det drastiske fald i udflytningen af danske job skyldes primært virksomheder inden for industrien, der i perioden 2018-2020 udflyttede halvt så mange job som i 2014-2016.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Selvom der skal betales langt mere i løn til medarbejdere i Danmark end i lande som Polen og Kina, har danske virksomheder bremset udflytningen af job.

Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik blev der i perioden 2018-2020 kun flyttet 4.800 job til udlandet.

Det er langt færre end i 2014-2016, hvor 8.500 job forsvandt ud over grænsen til andre lande, og i 2009-2011, hvor 16.900 danske job blev flyttet til udlandet.

Det drastiske fald overrasker Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Det virker som om, virksomhederne har fundet ud af, at der er gode konkurrencevilkår og kvalificeret arbejdskraft herhjemme, siger han.

Stor udflytning efter finanskrisen

Netop manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark samt lavere lønudgifter og omkostninger er ifølge den nye undersøgelse blandt argumenterne for, at 306 danske virksomheder i 2018-2020 valgte at flytte lidt under 5.000 job til udlandet.

Og når de danske job bliver flyttet, foretrækker over halvdelen af virksomhederne at gøre det til lande i EU.

- Efter finanskrisen i 2008 var der en stor udflytning af danske arbejdspladser. Primært til tredjeverdenslande. Dengang var virksomhederne virkelig pressede på deres økonomi og i forhold til konkurrence, så udflytningen af job var ofte et spørgsmål om overlevelse, siger Thomas Bredgaard. 

- Men nogle af virksomheder har også brændt nallerne ved at flytte hele deres produktion til udlandet, siger han.

Graf fra Danmarks Statistik.

3F: Dejligt, at flere job bliver i Danmark

Det markante fald i udflytningen af job skyldes primært, at virksomheder inden for industrien i perioden 2018-2020 har udflyttet halvt så mange job som i 2014-2016 og under en femtedel af, hvad der blev outsourcet fra 2009-2011.

Industri er stadig den hovedbranche, hvor der udflyttes flest job.

Mads Andersen, der er formand Industrigruppen i 3F, glæder sig dog over, at det ikke sker i samme omfang som tidligere.

- Efter finanskrisen mistede vi 80.000 job. En stor del af dem til udlandet. Det er dejligt at se, at danske virksomheder nu kun i mindre grad flytter job til udlandet, og det er mit indtryk, at mange virksomheder også flytter job og produktionen tilbage til Danmark igen, siger Mads Andersen.

Det, mener han, sker i erkendelse af, at det ikke er nemt for virksomhederne at have arbejdspladser i et land og hovedsæde i et andet.

- Samtidig er der i Danmark dygtige, kvalificerede medarbejdere og nye teknologiske løsninger, der gør det lettere at løse opgaverne, siger Mads Andersen.