Hvert år bliver 8.000-9.000 indsatte løsladt fra de danske fængsler og arresthuse. Langt de fleste til ledighed.

Men i takt med at der er mangel på arbejdskraft, har flere virksomheder fået blik for de indsattes potentiale og tilbyder i dag kurser og uddannelsesforløb inden for murene.

Faktisk er antallet af AMU-kursister, der sidder i fængsel, fordoblet på bare ét år: Fra 1.188 kursister i 2016 til 2.884 kursister i 2017. Og i dag tilbyder alle Danmarks 14 fængsler de indsatte AMU-kurser og grundforløb på erhvervsuddannelser.

Entreprenørvirksomheden NCC er én af de virksomheder, der har glæde af uddannelse inden for murerne:

- Vi ønsker både at tage et samfundsmæssigt ansvar og oplever samtidig en mangel på arbejdskraft i branchen, siger Githa Christophersen Greve, der er HR manager i NCC.

Sidste år etablerede NCC i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen og fonden High:five en asfaltuddannelse i Jyderup Fængsel. Kurset varede fem og en halv uge, hvoraf der var sat 10 dage af til at arbejde med asfalt og mindre maskiner. 12 indsatte var tilmeldt kurset. Seks gennemførte det, og ud af dem blev de tre bagefter ansat på ordinære vilkår i NCC.

- Vi har rigtigt gode erfaringer med at fastholde de tidligere indsatte, siger HR manager i NCC, Githa Christophersen Greve, der også er projektleder for asfalt-uddannelsen i Jyderup Fængsel.

- Uddannelsesforløbet i fængslet har givet dem selvtillid og en tro på, at der er brug for dem. Og der stilles de samme forventninger til dem som til vores øvrige medarbejdere, siger hun.

Uddannelser i alle fængsler

AMU-kurserne og grundforløbene på erhvervsuddannelserne, som de indsatte kan tage i fængslerne, sker i et offentlig-privat samarbejde mellem private virksomheder, Direktoratet for Kriminalforsorgen, erhvervsskolerne og fonden High:five. 

De indsatte kan i dag uddanne sig til alt fra bygningsmaler, tømrer, smed, industritekniker og elektriker til gastronom og bager.

Det fortæller udviklingskonsulent Benny Christensen, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

- Vi vil gerne have flere offentlige-private samarbejder, hvor virksomheder kommer ind i fængslerne og står for undervisningen, siger han.

 (artiklen fortsætter under grafikken)

Benny Christensen har siden 2006 arbejdet med at etablere uddannelsestilbud til de indsatte. Og især inden for AMU-området er interessen eksploderet. Tilbage i 2013 var blot lidt over 400 kursister igennem en AMU-uddannelse i fængslerne. Det tal steg sidste år til 2.884 kursister.

- Den hurtigste vej tilbage på arbejdsmarkedet for de indsatte er via et veltilrettelagt AMU-kursus, hvor de har mulighed for at få fast arbejde bagefter, siger han.

I perioden 2013-2016 har Direktoratet for Kriminalforsorgen årligt fået 36 millioner kroner til projektet “Styrket uddannelse til indsatte” via satspuljemidlerne, og projektet står over for at blive forlænget.

Store gevinster at hente

Udgifterne pr. indsat i et lukket fængsel løber op i knap 700.000 kroner om året, mens det koster cirka 500.000 kroner om året at have en person siddende i et åbent fængsel. Både socialt og økonomisk er der ifølge Benny Christensen derfor store gevinster at hente for både samfundet, virksomhederne og den indsatte selv, når et uddannelsesforløb i et fængslet fører til fast arbejde i friheden.

- Mange af de indsatte har aldrig taget en uddannelse før. Så de er virkeligt stolte, når de får overrakt beviset for, at de har gennemført et kursus, siger Benny Christensen.

- En del af kursernes succes skyldes helt klart, at underviserne kommer udefra. Det er ikke folk, der repræsenterer fængselsvæsenet eller systemet. Det er fagpersoner, der kommer ind og lærer fra sig. Uden at dømme de indsatte ud fra deres fortid, siger han.

Direktoratet for Kriminalforsorgen arbejder for tiden også på at få en uddannelse som lastvognschauffør op at stå for de indsatte og har et tæt samarbejde med fonden High:five, der hjælper unge, som har været på kant med loven.

Godt halvdelen af de unge kommer fra landets fængsler, og High:five forsøger at matche de unge med de 286 virksomheder, som fonden har et samarbejde med. Deriblandt NCC, der indgår i et såkaldt OPS-samarbejde (offentlig-privat samarbejde, red.).

- Vi screener de unge, som har en plettet straffeattest, men gerne vil videre i livet. Og vi matcher deres kompetencer og ønsker med de medvirkende virksomhedernes forventninger, siger Ole Hessel, der er direktør i High:five.

- Vi bærer populært sagt de indsatte over fængselsmuren og ud på virksomhederne, og vi følger op på dem i op til et år. Vores mål er at dygtiggøre dem, så de kan gå ud og få et almindeligt arbejde, siger han.