Kaster man et blik mod vores finske naboer, finder man en ungdom, der gør det, politikerne i Danmark drømmer om: Står i kø for at tage en uddannelse som for eksempel murer, kok, chauffør eller tømrer.

Omkring 40 procent af de unge finner vælger en erhvervsuddannelse. Det er mere end dobbelt så mange som i Danmark, hvor omkring 18 procent af de unge vælger et håndværksfag som levevej.

I Danmark er der er et politisk mål om, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på 30 procent i 2025.

I Finland er det mål altså nået for længst. Siden år 2000 har mellem 22.500 og 27.000 unge finner hvert år valgt en erhvervsuddannelse.

Seniorforsker Tomi Kiilakoski fra Nuorisotutkimusverkosto, det finske center for ungdomsforskning, har lavet interviews med unge finner, der er ved at afslutte 9. klasse.

Hans erfaring er, at det at vælge en erhvervsuddannelse er et nemt og oplagt valg for de unge finner:

- De ser ikke dem selv som personer, der kan lide at læse bøger. De ser dem selv som personer, der kan lide at lave noget med deres hænder. For nogle af dem har det at blive for eksempel lastvognschauffør været noget, de altid har håbet på, forklarer Tomi Kiilakoski.

Lav risiko for at blive ledig

Også muligheden for at få job bagefter er vigtigt for vores finske naboer:

- Sammenligner man med unge, der har valgt en mere akademisk retning, er det mere vigtigt for unge mennesker på erhvervsuddannelserne at vælge et felt, hvor der er mange ansættelsesmuligheder, og hvor risikoen for at ende som arbejdsløs er lav, siger Tomi Kiilakoski.

Alle døre åbne

Repræsentanter fra Tænketanken DEA har netop været på studierejse i Finland. Blandt andet for at få inspiration fra de finske erfaringer.

- Erhvervsuddannelserne i Finland lukker ikke nogle døre. Man kan vælge på tværs, tage en gymnasieuddannelse undervejs, få merit eller læse videre - helt op til professionskandidat - på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det kan man i princippet også herhjemme, men slet ikke med samme lette adgang. Man sender altså et vigtigt signal i Finland til de unge om, at hvis de har lyst til at bygge videre på deres erhvervsuddannelse, så står døren åben, siger Sidse Frich Thygesen, seniorkonsulent i Tænketanken.

En anden erfaring fra det finske er, at læreruddannelsen er meget prestigefyldt, og adgangskravene er derfor høje. Lærerne kommer alle fra universiteterne, og har på den måde en anden baggrund og tilgang i forhold til de unge, vurderer Sidse Frich Thygesen:

- Finske faglærere på erhvervsskolerne skal have en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse, tre års praktisk erfaring og et pædagogikum. Man stiller nogle andre krav til dem end herhjemme, og der er generelt en meget positiv spiral omkring hele lærerfaget, siger Sidse Frich Thygesen fra Tænketanken DEA.

Forældre bestemmer mindre

I Danmark taler man om, at forældrenes indflydelse har en meget stor betydning for unges uddannelsesvalg. Den betydning er mindre i Finland, siger Tomi Kiilakoski:

- Unge finner ønsker at finde en form for studie, der interesserer dem. For den gruppe af unge, der har valgt en erhvervsuddannelse, er forældrenes rolle også mindre vigtig end hos dem, der har valgt en akademisk retning, siger Tomi Kiilakoski.

Den finske succes med at uddanne unge i erhvervsfag er på dagsordenen, når DEA holder “Ungdomsuddannelsernes Topmøde” mandag 27. november.